[]
De-serien er et bogprojekt og fællesskab af unge, der arbejder for at skabe lige deltagelsesmuligheder for unge uanset baggrund.
Siden 2014 har hundredvis af unge åbnet op og delt deres livshistorier i bøgerne: De Frafaldne, De Flygtede, De Engagerede, De Pengepressede, De Kronisk Syge, De Anbragte, De Hjemløse, De Resterende og De Ensomme.
En del af de unge, der har skrevet bøgerne, er i dag aktive i De[Netværket], som udvikler og afvikler workshops, oplæg, lyd- og videoproduktioner, pop up-publikationer, events, installationer og undervisningsforløb.
Det betyder, at De[Serien] i dag er meget mere end bøger. Uanset hvordan vi udkommer tager vi altid udgangspunkt i unges personlige historier og lægger vægt på det ejerskab og engagement, unge kaster ind i projektet.
De[Serien] bor i Ungdomsbureauet og er støttet af Lauritzen Fonden.
2200 København N
.png)
Mød “de” frivillige
Jeg føler mig lille. Er hård udadtil, men ikke indeni. Jeg kan se nu, at jeg var tvunget til at blive hård – blive voksen for hurtigt.
Målet er, at jeg skal tage en uddannelse, som gør mig syg, og derefter fået arbejde, jeg ikke kan lide. Så jeg kan leve et liv, der ikke er mit.
Derfor bliver den unge hængende i hjemløsheden i længere tid, fordi tilliden, og troen på at systemet kan hjælpe én, formindskes.
Nu hedder jeg Annmari Aalbæk Jensen. Ligesom min mor. Det har jeg ønsket at hedde i mange år, men det var ikke noget, min biologiske mor syntes godt om.
Jeg savner min handlekraft og mit mod på livet – dengang jeg troede, at mennesker var gode og ville mig det bedste. Jeg savner dengang, jeg følte mig ligeværdig.
Efter det havde lykkedes mig at få noget mad, måtte jeg finde min seng for natten. Som nævnt før var det bænkene på stationen.
Idet jeg træder ind ad døren, hører jeg en, der råber: “Mor.” (..) Jeg bliver ramt af en underlig følelse. Knuden i min mave vokser. Tårerne presser sig på.
Fra den ene dag til den anden stod jeg ikke bare uden tag over hovedet, men jeg havde også mistet en af mine bedste veninder.