[]

De[Serien] er et bogprojekt og fællesskab af unge, der arbejder for at skabe lige deltagelsesmuligheder for unge uanset baggrund.

Siden 2014 har hundredvis af unge åbnet op og delt deres livshistorier i bøgerne: De Frafaldne, De Flygtede, De Engagerede, De Pengepressede, De Kronisk Syge, De Anbragte, De Hjemløse, De Resterende, De[Ensomme] og De[Grønlandske].  

En del af de unge, der har skrevet bøgerne, er i dag aktive i De[Netværket], som udvikler og afvikler workshops, oplæg, lyd- og videoproduktioner, pop up-publikationer, events, installationer og undervisningsforløb.

Det betyder, at De[Serien] i dag er meget mere end bøger. Uanset hvordan vi udkommer tager vi altid udgangspunkt i unges personlige historier og lægger vægt på det ejerskab og engagement, unge kaster ind i projektet.

De[Serien] bor i Ungdomsbureauet og er støttet af Lauritzen Fonden.

Adresse
UNGDOMSBUREAUET Ravnsborggade 2, 1. sal
2200 København N
Markus Kleinbeck
Nina Mac
Projektmedarbejder (på barsel)
nina@ungdomsbureauet.dk+45 28 72 31 00
Álvur av Kák
Isabella Thalbitzer
Cecilie Kjær Larsson
Virksomhedspraktikant
cecilie@ungdomsbureauet.dk
Instagram
Instagram
Mød “de” frivillige
Forfatter
Mads, 27 år, mand, Aarhus
Anonym
Udgivelse
De Anbragte
Læsetid
12
min
Man skal læse De Serien fordi
For at nedbryde fordomme og for at få et mere nuanceret syn på debatten. Læs fra de unge og ikke om de unge.

Det skete, da jeg kun var otte år, så jeg husker ikke meget af min hverdag, før jeg flyttede på opholdssted.

Forfatter
Line Daniel, 32 år, Kvinde, Thisted
Anonym
Udgivelse
De Resterende
Læsetid
12
min
Man skal læse De Serien fordi
Uanset hvor eller hvad du kommer fra, så er der med garanti en fortælling du kan spejle dig i, og dermed føle dig mindre alene.

Atmosfæren, lugten af frustration blandet med lugten af Tuborg. Selv når mor forsikrede mig om, at “han gør ikke noget, bare kom ind,” følte jeg mig ikke sikker.

Forfatter
Isabel, 32 år, kvinde, Aarhus
Anonym
Udgivelse
De Kronisk Syge
Læsetid
9
min
Man skal læse De Serien fordi
Som læser træder man ind i et stærkt, sårbart og ærligt univers. Her kan man spejle sig i smertens styrke, håbets røst og motiveres til forandring. For flere stemmer skal høres og flere individer skal forstås som mennesker med særlige vilkår og ikke systematiserede brikker der placeres i fejlagtige kasser.

Gik på badeværelset, hver gang jeg skulle tage insulin, og nævnte slet ikke sygdommen.