[]
De-serien er et bogprojekt og fællesskab af unge, der arbejder for at skabe lige deltagelsesmuligheder for unge uanset baggrund.
Siden 2014 har hundredvis af unge åbnet op og delt deres livshistorier i bøgerne: De Frafaldne, De Flygtede, De Engagerede, De Pengepressede, De Kronisk Syge, De Anbragte, De Hjemløse, De Resterende og De Ensomme.
En del af de unge, der har skrevet bøgerne, er i dag aktive i De[Netværket], som udvikler og afvikler workshops, oplæg, lyd- og videoproduktioner, pop up-publikationer, events, installationer og undervisningsforløb.
Det betyder, at De[Serien] i dag er meget mere end bøger. Uanset hvordan vi udkommer tager vi altid udgangspunkt i unges personlige historier og lægger vægt på det ejerskab og engagement, unge kaster ind i projektet.
De[Serien] bor i Ungdomsbureauet og er støttet af Lauritzen Fonden.
2200 København N
Mød “de” frivillige
Idet jeg træder ind ad døren, hører jeg en, der råber: “Mor.” (..) Jeg bliver ramt af en underlig følelse. Knuden i min mave vokser. Tårerne presser sig på.
Så hvad er problemet? Jeg har jo tilsyneladende hovedet skruet godt på, ben i næsen og noget mellem ørene. Problemet er, at jeg har en skrue løs.
Jeg var slet ikke overbevist om, at jeg ville jeg blive godkendt. Kommer det til at løbe rundt, hvis jeg ikke får tillægget?
Indlagt eller ej bliver bare to vidt forskellige udgaver af mig selv, og de er svære at forbinde i en samlet identitet.
Det er ekstremt svært for mig at være social uden at have penge. I starten sagde jeg nej til det meste, for jeg kan ikke bære tanken om, at de andre skal betale for mig.
For selvom der var en masse udefrakommende ting, som jeg ikke havde kontrol over, så havde jeg heller ikke kontrol over mit indre følelsesliv.
Ensomhed er ikke et valg. Det er en konsekvens af at mangle sin egen plads. En plads i vennegruppen, en plads i samfundet, en plads i verden.
I mit hjem er ikke den grå IKEA-sofa, som man forestiller sig, at “de fattige” har, og der er ikke et evigt tændt tv eller Røde Prince i askebægeret.