Husvild
Juni 2003: Hjemme hos mor
Jeg sad sammenkrøbet på gulvet bag min lukkede dør. De eneste lyde, jeg kunne høre i huset, var min egen ukontrollerede vejrtrækning og klasket, når min håndflade ramte min kind. Jeg var omkring ni år gammel. Vi havde skændtes igen, min mor og jeg. Jeg rystede over hele kroppen; angsten gennemstrømmede stadig mit system. Jeg havde svært ved at huske, hvad der præcis var sket, og hvad vi egentlig havde skændtes om, men det var blevet meget ophedet. Igen. Sådan havde jeg det ofte, efter min mor og jeg havde skændtes. Tingene flød sammen i én stor mareridtsagtig pærevælling af råben og angst. Jeg havde ikke evnen til at bøje mig som et siv i stormen, så jeg råbte tilbage, når jeg følte mig uretfærdigt behandlet, selvom jeg var rædselsslagen i disse situationer.
Jeg gav mig selv endnu en lussing på den ene side af ansigtet. Så den anden side. Igen og igen. Det var et desperat reaktionsmønster, jeg udviklede i en tidlig alder. En impuls som jeg kan stadig ikke kan forklare, hvor kom fra, andet end jeg mere end noget andet hungrede efter at mærke mig selv fysisk, frem for den ubærlige følelsesmæssige smerte ved ikke at føle sig elsket. Jeg havde erfaret, at ingen lagde mærke til mærkerne på mine knoer. Så jeg bed så hårdt i dem, jeg kunne, for at holde mit afmagtsskrig inde. Måske ingen tænkte over det, fordi jeg var et barn og nogle gange legede vildt. Jeg anede ikke dengang, at der var noget, der hed selvskade. Jeg handlede blot ud fra instinkt. Min krop hyperventilerede. Jeg havde igen mistet kontrollen over noget så basalt som at trække vejret. Følelsen af opgivenhed fyldte alt i mig, når jeg sad der med tårerne trillende og hikstede bag døren med benene trukket op under mig.
Jeg kunne ikke mere. Hver eneste aften, når jeg lå i min seng, bad jeg til en gud, jeg overhoved ikke var overbevist om fandtes. Jeg lå og stirrede op i loftet og bad inderligt om ikke at vågne igen. Selv i de perioder hvor det i det mindste ikke var mig, min mor var sur på. For det var en ringe trøst. Men også søvnen var min fjende, med mine evindelige mareridt. Så tænkte jeg, at det trods alt ville være bedre blot at sove for evigt og slippe for den knusende følelse af ikke at være værdsat for den, man er. Kun at blive elsket, når man går på æggeskaller. Altid forsøge at træde varsomt for ikke at komme til at bryde en regel, jeg ikke var blevet gjort opmærksom på, pludselig gjaldt.
Tankerne om at afslutte livet havde været der, så længe jeg kunne huske. Jeg vidste bare ikke dengang, at det hed selvmordstanker.
Jeg plejede at ”udfordre” døden på forskellig vis for at se, hvad der egentlig skulle til. Hvad min krop kunne tåle. Før jeg vel og mærke målrettet begyndte at forsøge at gøre en ende på mit alt for korte liv. Jeg havde endnu ikke fantasi til at overveje, hvor meget mere livet kunne være end min aktuelle situation på tidspunktet. At lade mig selv drømme om en anden og bedre fremtid syntes umuligt dengang, men jeg har på nuværende tidspunkt øvet mig længe. Jeg er nu fast besluttet på ikke at lade mine omstændigheder stå i vejen for, at jeg skal have et godt liv.
At mine påtrængende tanker om, hvorvidt jeg burde være i live, skulle blive starten på den del af min livshistorie, som resulterede i, at jeg blev hjemløs, kunne få nok have forudset.
Januar 2008: Lejligheden i Valby
Jeg stod på altanen og røg en cigaret og forbandede det faktum, at lejligheden ikke var et par etager højere oppe. Faldet fra den givne højde ville ikke slå mig ihjel, vurderede jeg.
Jeg var blevet smidt ud af min fars hus i slutningen af året, halvvejs igennem 8. klasse. Jeg var flyttet ind til ham og væk fra min mor knap et par år tidligere. Det var nemlig blevet besluttet, at jeg ikke måtte bo hos min mor længere, fordi jeg havde forsøgt at tage livet af mig selv flere gange. Derudover tog hun ud at rejse i tre måneder med min lillesøster og bonusfar kort efter min udskrivelse fra somatisk børneafdeling. Nu var jeg 14 år gammel, smidt ud igen, og endnu mere bundulykkelig, end jeg selv troede muligt. Jeg var blevet fortalt, at min far skulle skilles fra moderen til min lillesøster på hans side af familien, og at han og jeg derfor skulle bo sammen i en lejlighed i Valby. Jeg var ligeledes blevet fortalt, at det var på grund af mig, de skulle gå fra hinanden.
Jeg havde det meget svært med hende, min fars kone. Set i bagklogskabens lys, indser jeg, at vi begge opførte os som humørsyge teenagere i vores mange og heftige konflikter – problemet var bare, at jeg var den eneste af os, der rent faktisk var en teenager. Jeg følte, at hun kørte psykologisk krig mod mig, mens jeg boede der. Hun kørte mig simpelthen ned mentalt; reglen var, at hun gerne måtte bestemme over mig, men intet ansvar ville have for mig. Jeg oplevede det, som om min blotte eksistens irriterede hende. Eksempelvis ville hun placere sig foran døren til mit værelse for at råbe alle de afskyelige ting, hun mente om, at jeg var en psykopatunge, når hun skulle skændes med min far om mig. På den måde kunne jeg ikke undgå at høre min meget konfliktsky far give hende ret i, hvor frygtelig jeg var at have med at gøre. Det føltes forfærdeligt og talte lige ind i min overbevisning om, at jeg intet var værd. Og det nåede til et punkt, hvor jeg fik at vide, at hun – og dermed min far – end ikke ville give mig lov til at være i resten af huset, når de andre var hjemme, men i stedet fik sat mad foran døren, så der ikke var nogen interaktion mellem mig og dem overhoved. Så på sin vis var lejligheden i Valby en lettelse, om end følelsen af ensomhed stadig var altoverskyggende.
Men det blev ikke, som det var planlagt, for min far brugte mere og mere tid hjemme i huset sammen med hans kone og overlod mig primært til mig selv. Dette bevirkede også, at mit ellers rigeligt høje fravær i skolen steg eksplosivt. Der var jo ingen til at holde øje med, hvor jeg var på et givent tidspunkt. Med min nuværende viden (efter samtaler med min far) ved jeg, at skolen ikke gjorde mine forældre opmærksomme på, at jeg sjældent dukkede op. Hvis jeg gjorde, var jeg ikke rigtigt til timerne.
Jeg tog det sidste sug af min smøg, og jeg blev pludselig opmærksom på, at tårerne igen trillede ned ad mine kinder. Min bluse var gennemblødt øverst ved halsstykket, hvor tårerne var løbet ned, og aftenvinden kølede min hud under det våde stof. At græde var så normalt for mig på tidspunktet, at jeg ikke altid bemærkede det, når jeg forsvandt ind i mine tanker.
Jeg følte mig som et udgået produkt, man blot kunne kassere, når det ikke længere var spændende eller brugbart, og måske ligefrem var blevet besværligt at opbevare.
Måske var de andre unge, jeg kendte, misundelige over, at jeg i praksis havde en lejlighed for mig selv i 8. klasse og 14 år gammel – og dermed kunne holde fester – men jeg ville have gjort hvad som helst for at føle mig værdsat, elsket og uundværlig. Fundamentale følelser, jeg mener, alle 14-årige fortjener at have.
Oktober 2009: Første indlæggelse på psyk
Jeg havde været indlagt længe. Månedsvis. Mest på en lukket afdeling, men jeg befandt mig nu på en åben én af slagsen. Jeg var 15 år gammel. Jeg blev indlagt grundet svære depressive symptomer og selvmordsplaner. Det var min første indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, og endnu før de tunge diagnoser blev hevet op af hatten. Men det skulle vise sig langt fra at blive den sidste. Mine tidligere forsøg på at gøre livet kort var ikke rigtigt blevet taget seriøst – efter endt behandling på somatisk børneafdeling blev jeg blot sendt til psykolog for selv at skulle finde en løsning på mit tungsind og ikke mindst min såkaldte vrede – end ikke på psykiatrisk skadestue havde man virket synderligt bekymret.
Men en observant læge gjorde sit bedste for at hjælpe, da jeg et par år senere skulle undersøges i forhold til en somatisk tilstand. Hun bad min far, som havde fulgt mig til hospitalet, om at gå ud af lokalet og begyndte dernæst at spørge indgående ind til mit psykiske helbred. Hun kunne jo se i mine journaler, at jeg nogle år tidligere havde været indlagt på børneafdelingen grun det en overdosis. Hun havde straks lagt mærke til, at jeg virkede ekstremt nedtrykt, undgik øjenkontakt, konstant sad og pillede nervøst ved mine hænder samt talte enormt lavmælt. Hun delte – med let bekymring i stemmen – sine observationer med mig, og spurgte, om jeg stadig havde tanker om at tage livet af mig selv. Om jeg var deprimeret. Jeg blev overrasket, men følte mig set og svarede derfor tøvende ja. Selvom det bestemt ikke var intuitivt for mig. Men det føltes, som om hun tog mig alvorligt og virkelig havde tænkt sig at hjælpe mig. Hun mødte mig i øjenhøjde igennem samtalen. Det var uvant. Vi talte lidt, og hun fortalte, at hun gerne ville have mig til at tage til en samtale i psykiatrien. Hun ringede og arrangerede det, og kaldte så min far ind igen. Hun talte et par alvorsord om min psykiske tilstand med ham, og vi kørte direkte over til Bispebjerg ungdomspsykiatrisk afdeling.
På Bispebjerg Hospital talte jeg længe med en psykolog. Hun virkede til at ville mig det godt, og som én man kunne stole på. Jeg mærkede en snert af håb gennem kulden og mørket, der ellers havde lammet mit sind, som fik mig til at tale lige ud af posen. Jeg forklarede indgående om min baggrund, uforudsigeligheden i min opvækst, relationen til mine forældre, samt hvordan selvmordstankerne havde været der så længe, jeg kunne huske. Hvordan jeg havde samlet remedier til at gøre en ende på mine dage, hvis nu tilværelsen atter og uundgåeligt blev for smertefuld. Blandt mange andre emner. Jeg var familiær med begrebet depression og dets betydning, for jeg var kun 12 år første gang, min læge sagde til mig, at jeg nok havde været deprimeret gennem en længere periode. Så jeg var egentlig ikke overrasket, da jeg fik at vide, at jeg var deprimeret.
Overraskelsen kom dog straks efter, da jeg på det kraftigste blev anbefalet en indlæggelse på lukket ungdomspsykiatrisk afdeling. Så hurtigt som muligt. Jeg blev helt perpleks. Og chokeret. Hørte jeg virkelig til dér? Mine forestillinger om en psykiatrisk afdeling var på det tidspunkt helt forskruede, og jeg havde de fleste af mine tanker om sådanne steder fra enten film eller fra mediernes fremstillinger – der mildest talt var mangelfulde, når det gjaldt reel oplysning om psykiatri og psykisk sygdom på det givne tidspunkt.
Jeg havde et absolut barnligt og uoplyst syn på hvilken slags mennesker, man sendte til psykiatriske afdelinger; og havde aldrig forestillet mig, at jeg ville være én af dem.
Jeg troede ikke, at det primært var helt normale personer med rigtig ondt i livet – jeg havde nok nærmere en idé om, at man placerede dem, der var lige på nippet til at skulle iføres spændetrøje og smides i en gummicelle, på sådanne afdelinger. Mennesker, der var farlige at have gående rundt frit. Hvor tog jeg dog fejl.
Til slut blev min far kaldt ind til samtale, og vi fik at vide, at jeg skulle komme tilbage et par dage senere, når de havde en plads til mig. Dengang fattede jeg ikke, at det betød, at de måtte hasteudskrive en anden patient for at gøre plads til mig. Hvor presset psykiatrien var, gik gradvist op for mig. At presset på psykiatrien kun skulle blive værre – fra da til nu – havde jeg ikke fatteevne til at forestille mig på det givne tidspunkt.
Start-marts 2010: Udskrivelse til hjemløshed – hvornår er man udsat nok?
Jeg stod på parkeringspladsen med alle mine ting og ventede på min far. Tidligere på dagen havde jeg talt med lægen og havde til samtalen krævet mig udskrevet fra dags dato. Jeg var endnu ikke bevidst om, hvor meget sygdommen styrede mig på det tidspunkt. Hvor farlig jeg var for mig selv. Jeg vidste simpelthen ikke bedre end at flygte fra den behandling, der egentlig var højst nødvendig – om end en undervældende behandling, hvis man tænker på, hvad man egentlig kunne udrette gennem en tidsperiode på den længde. Jeg var på tidspunktet også mærket af at have boet alene i lejligheden i Valby og reagerede modvilligt på den meget faste struktur og de autoritære personer på afdelingen. Jeg følte, at jeg var nødt til at komme væk – ud i friheden – hvor jeg kunne følge mine meget altoverskyggende og destruktive impulser.
Det var meningen, jeg skulle op til min Bedste, min halv-far mor, som jeg har kendt hele mit liv. Hverken min mor eller far ville byde mig velkommen i nogen af deres (ellers rigeligt store) huse igen. Jeg fik aldrig en egentlig grund til, hvorfor jeg var uvelkommen på det tidspunkt, men har senere erfaret, at de ville have haft mig til at love ikke at forsøge selvmord igen. Men jeg havde som konsekvens reelt intet hjem. Som den eneste ud af alle deres børn til sammen var jeg hjemløs. Uden selv at have børn, kan jeg egentlig ikke vide, hvordan jeg ville have ageret i den situation, men jeg forestiller mig ikke, at jeg havde givet mit barn endnu en grund til at føle sig udstødt og uden eksistensberettigelse i så sårbar en situation. Det føltes, som om det sorte hul i min mave voksede ved hver eneste afvisning fra mine forældre. Jeg var åbenbart – og i hvert fald efter min egen overbevisning – værdiløs, forkastet og umulig at elske. Jeg tiggede og bad ellers i telefonen, om jeg måtte komme hjem igen. Mange gange. Men de havde åbenbart ment det alvorligt – begge to – da de tidligere smed mig ud på skift. Jeg følte mig ydmyget. Men lige meget hjalp det.
Det var under indlæggelsen blevet besluttet, at en som mig skulle anbringes på et bosted med andre psykisk syge og pædagoger samt andet kvalificeret personale, der kunne holde øje med mig. Jeg måtte ikke engang komme ”hjem”, mens jeg ventede på, at kommunen fandt mig et sted at bo. Hospitalet gav mig på daværende tidspunkt absolut kuller. Jeg kunne ikke være i det længere, selvom det havde været bedre for mig. En tvangstilbageholdelse skulle nok have været løsningen endnu en gang, for det var ikke første gang, jeg havde krævet mig udskrevet. Men en del af min lidelse var i høj grad impulsivitet, så jeg føler på nuværende tidspunkt, at det var uansvarligt at tillade min udskrivelse. Måske har overbelægning haft noget at sige, hvem ved. Diverse akuttilbud rundt om i kommunen var åbenbart heller ikke en mulighed for en som mig, der havde så økonomisk ressourcestærke forældre.
Jeg fik et voldsomt reality-check, idet det gik op for mig, at man rent faktisk kunne blive udskrevet til ingenting og teknisk set stå som 15-årig og hjemløs – i et af verdens mest privilegerede lande.
Følelsen af kulde og varme, der skiftevis skød gennem kroppen i små stød gjorde mig pinligt bevidst om situationens alvor og absurditet. Selvom jeg havde svært ved at samle mine tanker. Hele mit system kæmpede for at fatte, hvad jeg egentlig havde med at gøre, og stormvejret i mit indre var på sit højeste hidtil.
Jeg tændte en smøg. Pigerne stod rundt om mig. Vi var alle lidt sørgmodige. Mange af dem havde jeg delt flere måneder af indlæggelsen med, på godt og ondt. Vi var blevet tætte. De var bekymrede for mig. Det føltes som om, jeg var i gang med at flytte. Forlade det, der var mit hjem gennem hele indlæggelsen. Min base. Ikke mindst alle de voksne, der havde vist mig, at nogle af dem var til at stole på. Til at regne med. Voksne, der kunne rumme, at jeg havde det svært. Som forstod, hvorfor jeg var nået dertil, hvor jeg var. Modsat den følelse jeg var vokset op med, der fortalte mig, at jeg blot var til besvær med min følsomhed. Voksne på afdelingen, som ikke lagde alt ansvaret hos mig alene. Som ikke gjorde mig bange eller f ik mig til at føle mig som absolut ingenting, som følge af manglen på indgriben.
Min far kørte ind på parkeringspladsen. Vi hilste på hinanden, og han begyndte at lægge mine ting i bilen. Alt, hvad jeg havde akkumuleret over månederne, og som jeg brugte dagligt, var i den bil. Han satte sig ind på førersædet. Jeg stillede mig over til pigerne for at ryge færdig med dem og sige ordentligt farvel. Jeg havde trods alt delt en hverdag samt utallige weekender med disse personer. Og nu var det pludselig en helt anden hverdag, som jeg ikke anede, hvordan skulle se ud, jeg havde foran mig. Før jeg vidste af det, kørte min far igen. Han sagde intet. Startede blot bilen og kørte med alle mine ting. Jeg var chokeret, og jeg følte mig endnu mere svigtet. De andre var rasende på mine vegne. I mig ulmede blot opgivenheden; raseriets flammer var for længst døet hen.
Vi sneg mig tilbage ind på afdelingen, for det var koldt udenfor, og jeg havde ikke engang min pung. Jeg gemte mig på toilettet på en af pigernes stuer, så personalet ikke kunne se mig, hvis nogen skulle komme uventet ind ad døren. Jeg var jo udskrevet og havde intet at gøre på afdelingen længere. I retrospekt tænker jeg, at jeg nok burde være gået til de voksne på afdelingen med min umulige situation, så de kunne have hjulpet. Men jeg følte mig så svigtet af alle, at tanken simpelthen ikke faldt mig ind. Pigerne samlede forskellige ting sammen til mig. Én gav mig noget tøj, en anden nogle toiletsager og en tredje nogle penge. Jeg fik også en pose til at pakke det hele i.
Min eksistens var pludselig reduceret til min person og denne pose.
Jeg følte stort fællesskab med disse mennesker og var på sin vis trist over, at jeg ikke længere skulle se dem hver dag. Jeg skrev til en veninde, som jeg før havde sovet hos i kritiske situationer. En veninde, som var god at flygte fra virkeligheden med. Der på en eller anden måde matchede min længsel efter at leve i en anden verden, hvor alting ikke var en pine. Jeg glædede mig mest af alt til at kigge dybt i flasken og mærke bedøvelsen brede sig i mit system. Mærke ligegyldigheden overtage, mærke friheden, der opstår ved ikke at være tynget af alt den forbandede bagage, jeg bar rundt på – blot for en stund. Jeg overvejede, om jeg mon ville ende med at sove på gaden, når mine muligheder for at overnatte hos venner og bekendte ville være udtømte. Tanken sendte iskolde jag gennem min krop, og knuden i maven voksede hver gang, emnet strejfede min bevidsthed.
Midt-marts 2010: Hjemløs
Jeg forsvandt i en tæt tåge af alkohol og smøger.
Jeg kan ikke skelne dagene fra hinanden – ej heller huske præcis, hvor mange der rent faktisk gik, før jeg ringede tilbage til min far. Men jeg ved, at jeg havde det absolut elendigt. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at slippe for realiteterne. Selvdestruktiviteten fyldte alting: selvskaden, alkoholmisbruget og mit dødsønske. Jeg troede fuldt og fast på, at jeg aldrig ville opleve mig selv blive voksen. Min livsstil fordrede heller ikke ligefrem et langt liv. Men jeg tog heldigvis fejl. Og blev klogere med årene. Men det var umuligt at se ud over følelsen af at være blevet svigtet igen, og den tilhørende opgi venhed på tidspunktet.
Jeg hang primært ud, hvor mange af dem, som af de fleste betragtes som udskud samt andre, der ikke passer ind, befinder sig i København. Primært udendørs i og omkring indre by og Christianshavn. På bænke, forladte bygninger eller sjældent brugte opgange, min veninde kendte til. Disse steder virkede tiltrækkende, fordi jeg for én gangs skyld følte, at jeg passede nogenlunde ind med min grænseløshed. Om end tilværelsen var frygtelig, kunne jeg gemme mig blandt alle de andre utilpassede individer, der frekventerede de samme områder.
Foråret var langt fra mildt, og frosten bed stadig nogle nætter. Det føltes på mange måder, som de gange jeg var stukket af fra afdelingen. En jaget form for væren i verden. Jeg var uden for samfundet og levede en skyggeeksistens – fra dag til dag og time til time. Hovedsageligt handlede tilværelsen om, hvor den næste f laske, der kunne bedøve mit system, skulle komme fra.
Jeg følte mig som en del af et parallelsamfund, hvor kun de skæve eksistenser med ondt i livet færdes.
En del af den mængde, som andre – såkaldt almindelige mennesker – styrer udenom på gaden. Fordi jeg vel udstrålede en form for utilpasset-hed; jeg var anderledes og uden for normen. Måske nogle af de skeptiske, dømmende blikke var ren indbildning fra min side, men de borede i mig som en syl. Blikkene fik mig til at føle mig mindre værd end alle andre mennesker på planeten. Jeg var grænseløs, følelsesløs og dog alligevel uhjælpsomt sensitiv. Som om jeg følte alting og ingenting på én gang. Tankerne om teknisk set at være hjemløs fik hele min krop til at skælve og gav mig en kvalm type ondt i maven, der fik mig til at frygte, at jeg snart ville være tvunget til at smage indholdet af min mave igen.
Det handlede i høj grad om at undgå de uudholdelige tanker, om ikke at høre til noget sted. Om ikke at have en base eller en tryg havn. Følelsen af at være afvist af de selv samme mennesker, der burde have været biologisk programmerede til at elske mig uanset hvad, var mere, end jeg kunne rumme. Men måske gjorde de også rent faktisk lige præcis dét; det føltes bare ikke sådan. Det burde (efter min mening) have været noget nær betingelsesløs kærlighed, de følte for mig. De havde trods alt selv skabt mig. Jeg havde ikke bedt om at blive sat i denne verden. Mine handlinger havde aldrig været for at være til besvær eller at skade dem på nogen måde. Jeg var på tidspunktet stadig et produkt af deres handlinger omkring og mod mig gennem min opvækst. Et produkt af al den uforudsi gelighed jeg oplevede – for ikke at nævne raseriet, følelseskulden, ligegyldigheden og manglen på indsats. Kort sagt: En mor, der ikke kunne rumme sine egne følelser og traumer, og derfor lod det gå voldsomt udover mig til en grad, hvor jeg stadig har mareridt om visse situationer. En mor, der på den ene sidde overøsede mig med kærlighed, som jeg nærmest følte var falsk, når hun var i godt humør. Men sekundet efter kunne forvandle sig til en furie, der skræmte livet af mig, såfremt jeg brød en af hendes evigt skiftende regler. Samt en far, der følte sig umyndiggjort og derfor lod tingene udspille sig med konfliktsky skyklapper på. En far, hvis involvering i mit liv på tidspunktet på mange måder kunne sammenlignes med den rolle, ens bank ville udfylde. Jovist, der var altid ressourcer at trække på, men jeg ville langt hellere have haft en far, som støttede mig følelsesmæssigt og stillede op, når det gjaldt. Ikke en far, der efterlod mig på en parkeringsplads, eller gang på gang valgte sin kone over mig.
Slut-marts 2010: På vej til Hørsholm
Min far og jeg sad i bilen på vej op til min Bedste. Vi kørte på motorvejen. De selvdestruktive tanker kørte rundt i mit hoved.
Tankerne var som kugler, der rikochetterede på indersiden af mit kranium.
Jeg overvejede, hvad der mon ville ske, hvis jeg hev i rattet og kørte os i grøften med denne fart. Ville jeg dø? Ville han? For det var bestemt ikke mit ønske, at han skulle komme til skade på nogen tænkelig måde. Uanset hvor såret jeg følte mig. Det var bare tanker, men de skræmte mig. Men hvis jeg selv var røget i svinget, uden han kom til skade? Det ville klart være at foretrække i den givne situation, per min egen logik i hvert fald.
Jeg var teknisk set hjemløs. Og jeg følte mig mutters alene i en verden fyldt med mennesker. Jeg følte mig fuldkommen tom og dog alligevel fyldt med følelser, jeg ikke kunne rumme. Som en forseglet og defekt trykkoger fyldt med damp, der desperat prøver at undslippe. Min ventil manglede fuldstændig.
Jeg tilbragte den resterende tid i Hørsholm hos min Bedste. Hun er et fantastisk menneske, men jeg kunne ikke rigtig tage ind, hvor privilegeret jeg var at få lov at sove hos hende i stedet for at sove på gaden. Hun ville mig alt det bedste, men jeg var for syg til at værdsætte det, som jeg burde have gjort. Jeg var jo langt heldigere end så mange andre i min situation. Men det var svært at pakke al den sygelige destruktivitet, som kogte i min krop, væk. Det var svært at fremtvinge det pæne og overskudsagtige smil og agere som den høflige og velopdragne 15-årige, jeg jo egentlig var dybt nede, men som gemte sig gevaldigt godt på tidspunktet. Jeg tror dog, at de mange år jeg brugte gennem min barndom, på at gemme al det dysfunktionelle væk fra resten af verden, hjalp mig på vej. Mit pokerfjæs var allerede dengang veludviklet. Selv når bølgerne gik højest, viste jeg kun et mikroskopisk udsnit af det følelsesregister, jeg i virkeligheden gik og bar rundt på. Det var kolossalt.
Men brændte børn lærer ofte at skjule mange følelser bag den velpolerede facade.
April 2010: Hasteanbringelse
Jeg sad på en stol i indkørslen og følte mig malplaceret dér midt i det pæne Hørsholm, på mit livs absolut laveste punkt hidtil. Jeg røg min cigaret, mens jeg reflekterede over, hvad der mon skulle blive af mig herfra. Der var ikke meget, der havde givet mening i mit liv i årevis efterhånden. Jeg følte mig som en utaknemmelig, besværlig husgæst, der ikke bidragede med noget som helst positivt. Uagtet, hvor højt jeg vidste, at min Bedste elsker mig. Men alting var farvet af mit utroligt lave selvværd. Jeg skoddede smøgen og smed den ud i skraldespanden. Gik ind og vaskede hænder som for at vaske lugten af mit andet liv af mig igen. Smøgerne var den eneste af mine laster fra det liv, jeg normalvis levede, som jeg ikke pakkede langt væk, mens jeg opholdt mig hos hende.
De mange telefonopkald mellem sagsbehandler, mine forældre og til dels mig, fortalte mig, at der blev arbejdet på højtryk fra min sagsbehandlers side i den måned, der gik, efter jeg blev udskrevet. For det var jo rimelig akut at få mig anbragt et eller andet sted. Hun var den fjerde i rækken på seks måneder, og den første af mine sagsbehandlere der havde taget sig tiden til at mødes med mig. For de foregående var jeg (åbenbart) end ikke vigtig nok til at afholde et simpelt møde med. Det var en ilddåb af en introduktion til systemet, som jeg hurtigt erfarede var (og er) et sikkerhedsnet med kæmpe huller i, og hvor jeg oftere end noget andet, følte mig som sagnummer x i rækken.
Valget faldt endelig på et stort nyåbnet, døgnbemandet og meget dyrt privatejet bosted – hvor jeg egentlig var for ung til at bo. Den frihed, jeg så brændende ønskede mig, og også i al for høj grad f ik, fordrede mange skadelige situationer – eksempelvis flere selvmordsforsøg, som ikke blev opdaget, og (blandt andre overgreb) en voldtægt, som jeg fortrængte og ikke fortalte nogen om før 11 år senere. Så at jeg kun skulle blive mere syg af de omstændigheder, bostedet ”gav” mig, havde jeg heldigvis ikke forestillingsevne til at overveje på det tidspunkt. Trods manglen på succes, når det gjaldt nogen form for bedring i min tilstand, blev der betalt et svimlende, månedligt beløb for, at jeg skulle bo et sted med så dårlig kontakt mellem personale og mig, at jeg blot fik det værre, fordi jeg fortiede og ultimativt fortrængte alle de frygtelige ting, der overgik mig. Min adfærd blev mere og mere destruktiv; afhængigheden af alkohol og selvskade fyldte det meste af min tilværelse.
Jeg drak med mig selv fra morgenstunden for at glemme, uden egentlig at lykkes med det, og gjorde tvangspræget skade på mig selv mange gange dagligt. At mærke metallet mod min hud, fik alle tanker til kun at kredse om lige netop dét.
Og jeg kunne for en stund koncentrere mig om én ting – og ikke de hundredeogsytten ting, der var smertefulde i mit liv. Men det var en absolut pisse-i-bukserne-løsning. Det eskalerede (voldsomt) med tiden. Min manglende ventil var et stort problem, og min løsning var utrolig kortsigtet.
Nu, mere end 12 år senere, husker jeg ikke meget om, hvordan jeg egentlig fik flyttet alle mine ting fra min fars hus – hvor jeg kortvarigt havde boet inden min indlæggelse – til bostedet, efter min hjemløse periode. Men jeg husker den første aften alene på det første værelse, jeg boede i på 4. sal. De store vinduer ud mod Gothersgade lige over for Botanisk Have. Jeg sad i en af de brede vindueskarme. Det bankede på. En af de piger, jeg perifert kendte fra den lukkede afdeling, som boede i værelset ved siden af, kom ind og rakte mig en pakke cigaretter. Jeg tog taknemligt imod denne lille velkomstgestus. Jeg lukkede døren bag hende og kæderøg ud ad vinduet, mens jeg overvejede min situation. Velkommen til slutningen på din – om end korte – hjemløshed. Det føltes surrealistisk, at hjemløshed nu også skulle være en del af min historie. Jeg følte knapt, at jeg kunne bære det, jeg havde oplevet hidtil. Heldigvis anede jeg intet om den bagage, der ufrivilligt ville blive tilføjet til mit læs de følgende år.
Det var gået op for mig, at det var fuldkommen vanvittigt at udskrive en 15-årig til hjemløshed. Uanset mine egne ønsker om udskrivelse. Jeg var syg på tidspunktet og vidste ikke bedre. Men det burde aldrig have været en mulighed. Vreden boblede frem i maven igen; den havde jeg ikke mærket længe. Jeg havde nærmest været for vred til længere at kunne mærke den i en periode. Følelsen af at være afvist af mine forældre, uværdig til en stabil eksistens og absolut u-elskelig. Svigtet sveg som en syngende lussing.
Jeg overvejede fra min plads i vindueskarmen, om faldet fra 4. sal ned til gaden ville gøre en ende på mig eller blot gøre mig invalid, såfremt jeg tog springet. Jeg besluttede, at der nok fandtes mere hensigtsmæssige metoder, som ikke ville traumatisere de uskyldige forbipasserende.
Marts 2022: Jeg giver aldrig op
Det skulle vise sig, at min kamp kun lige var begyndt, første gang jeg lod mig indlægge. Men nu, hvor jeg trods alt er og har været i relevant behandling i mange år efterhånden, begynder tingene så småt at se lysere ud. Jeg har gjort meget store fremskridt, trods livets mange hårde slag og spark. Jeg har fundet mange svar på, hvorfor tilværelsen kan være så umenneskeligt hård for én som mig.
Mange voldsomme traumer er kommet til, men jeg er fast besluttet på at lære at leve med dem alle.
For trods de daglige flashback-episoder jeg oplever, hvor timer kan forsvinde mens jeg finder mig selv sendt tilbage i uudholdelige situationer, er én ting sikkert: Psykiske lidelser skal aldrig vinde over mig og den person, jeg kan være – alt det jeg har mulighed for at bidrage med. Jeg har på nuværende tidspunkt faktisk ikke været indlagt i næsten fem år, trods rigtig svære perioder.
Men, at jeg ikke har ladet mig indlægge, når livet har været mest mørkt og svært, hænger nok i høj grad også sammen med den skræmmende udvikling, jeg har set og mærket i psykiatrien. Forråelsen er virkelig og i den grad til stede sammen med mangel på sengepladser og underbemanding. Jeg var indlagt hen over påsken tilbage i 2017 – jeg var voldsomt depressiv udløst af et massivt stresssammenbrud og led samtidig af depersonalisering og psykotiske symptomer. Med depersonaliseringen kom følelsen af, at jeg ikke havde noget med min krop at gøre, at min eksistens var begrænset til min tankevirksomhed, og jeg per tilfældighed var havnet i dette hylster af bløddele, som ikke tilhørte mig. Min stemme lød fremmed, og fra spejlet stirrede en fremmed tilbage på mig. Min hjerne frastødte på en eller anden måde forbindelsen mellem mig og den krop, jeg ikke længere kunne forholde mig til.
Men jeg mødte langt fra den forståelse, der var tvingende nødvendig. Hverken personale eller faciliteter kunne følge med de (alt for) mange patienter, hvilket er fuldkommen uacceptabelt og overhovedet ikke en holdbar situation. Hverken for patienter eller personale. Dette gør blandt andet miljøet på en afdeling så stressende, at jeg har fundet på alle mulige andre måder at håndtere mine udfordringer på, når tingene brænder på. Men på godt og ondt har den tvungne selvstændighed gjort, at jeg efterhånden er begyndt at mærke en spirende stolthed over de ting, jeg trods alt har udrettet.
Om under et år har jeg færdiggjort en fuld HF, der er adgangsgivende til mit drømmestudie: psykologi. Jeg har overlevet situationer, som mange ikke havde klaret at rejse sig fra igen, og jeg har haft nogle få, men absolut fantastiske behandlere, som jeg føler den største taknemmelighed overfor.
For nok har jeg gjort det hårde slid selv, men jeg har kunnet låne håb af dem, når mit eget har været udslukt.
De har vist mig den omsorg og vedholdenhed, jeg desperat havde behov for. De viste mig vejen tilbage til den stædighed og livsvilje, der bor dybt inden i mig, hver eneste gang jeg mistede forbindelsen til dette.
Jeg drømmer om at benytte al min erfaring i psykiatrien til noget konstruktivt. Jeg skal ud for at hjælpe til, give tilbage og ikke mindst ændre de (desværre mange) ting, der ikke fungerer, som de skal. Se og høre dem, der falder ned mellem de alt for store huller i sikkerhedsnettet. Jeg skal være den forskel, som andre har været for mig.
Jeg er stadig påvirket af min tidligere ustabile tilværelse, trods jeg var så privilegeret, at jeg aldrig sov på gaden, har jeg et stort behov for at have mit helt eget sted, og jeg er ikke flyttet i mere end syv år nu. Ikke siden min tid som anbragt sluttede. Min base er altafgørende, og jeg får massiv angst, hver gang jeg skal forny min lejekontrakt. Frygten for, at noget går galt, og jeg igen skal føle mig mutters alene, svigtet af systemet (og mange andre) og uden et trygt sted at høre til eller et sted at kalde for hjem, sidder dybt i mig – selvom min situation jo er helt anderledes nu. Jeg er opmærksom på, at mange har haft en anderledes oplevelse med hjemløshed end mig, men jeg tror, at tidspunktet, det skete for mig på, var så kritisk, at jeg har svært ved at komme helt over det.
Men det er blot endnu en ting, jeg skal lære at bære med mig uden at tynges ned af det. Jeg er fast besluttet på at blive fri til at leve, som jeg ønsker.
At leve, og ikke blot overleve.
Husvild
Jeg er pludselig foragtet, forkastet, forhadt og forladt.
Frosten bider i mine kinder, vejen er mørk og isglat.
Uden hjem, uden dem, der førhen udgjorde min familie.
Rodløs og modløs; uden en rest af overlevende livsvilje.
Jeg befinder mig på en parkeringsplads, is ligner glasskår.
Kasseret og sorteret fra, formålsløst, om jeg går eller står.
Uden hvem, uden dem, der skulle have givet mig tryghed.
Er nu blevet afvist igen, og du tager ikke engang afsked.
Jeg er fej, for min eneste udvej er flugt fra virkeligheden.
Omsluttes i alkoholens tåge, mængden er ikke beskeden.
Uden ventil, sendt i eksil; min psyke går kronisk på krykker.
Nogen siger, at jeg er speciel, men jeg har ikke fået nykker.
Jeg føler mig som en defekt trykkoger, fyldt op med damp.
At lede efter en udvej, før jeg eksploderer, er en evig kamp.
Uden et klem fra dem, jeg så som mine nærmeste førhen.
Mon I inderst inde alle ønsker, at jeg er en komplet anden?
Jeg fører stålet over min hud; således styres mine udbrud.
Raser stille med stormen, uden for normen, altid et udskud.
Uden kløgt, uden frygt – med dødsforagt og et had til livet.
Tænker ofte på, om min skæbne mon på forhånd var givet.
Jeg følte mig fanget, men fri, angrer nu det jeg befandt mig i.
Blev kun mere sikker på, at endelig afsked blev over mit lig.
Fri for tanke, åndedræt og hjertebanken, ville alt være nemt.
Gav atter mig selv lov, for at give op er måske mest bekvemt.
Jeg ser nu mig selv blive ældre - visere, virkefuld og virksom.
Ny indlæring løber simultant med om-læring af min barndom.
Uden chancer, uden grænser; men livet kan blive værdifuldt.
Jeg har arbejdet hårdt, og har fundet en spirende ny livssult.
Jeg er på livets bagvej, ingen anden udvej end at skyde genvej.
Ordet er i min magt, og det er tid til at lufte mit gamle opfej.
Hvorfor skal man læse De Serien?
Flere fortællinger
Imminut toquttut, qanga qivittartut, napparsimallutik angerlartiinnarneqartartut kingorna toqqutigisaminnik.
Ullumikkut maajip 24-at, 2025. Nalunaaqutaq 20:45. Sila kiappoq. Suiataalaarnera iluaannarpoq. Kollegiatta silataani issiavunga bærbarinni allarujoorlunga, kisimiip - punga, kollegiaqatikka tappika isersimaartarfimmi isersimaarput. Taqqavunga isik - kivigaara imaq. Nunamik ersittoqanngilaq. Saamiatunginni qaqqarsuaq Nasaasaaq takussaavoq. Aputitaqalaaraluarluni annerpaartaa aassimavoq.
Sisimiuni Fiskeriteknologitut ilinniartuuvunga, atuaqatigiit marluinnaavugut, uanga atuaqatigalu qallunaaq savalimmiormiunik akusaq. Allarujoorninni avani nunaqar - fimmi Kullorsuarmi meeraanera takorloorpara. Anaanannit qatanngutigiinni arfinili - usuni angajulliup tulleraannga, ataatannit meeqqani angajullersaallunga. Angajora allamik ataataqarpoq. Massakkut qatanngutikkalu tallimaavugut, angajullersarput 2013-mi imminut toqunnikuuvoq.
Ataataga piniartuuvoq aalisartuullunilu, anaanaga pisiniarfitsinni Pilersuisumi al - laffimmiuuvoq. Anaanaartugara aanaga illoqatigaarput, ajaga meeraalu marluk. Taamani nukarlersagut suli inunngunngillat. Kalaaliminernik ajorsaateqanngilagut, ataatama puisit qassiit ullormut tikiuttarpai. Ukiariartornerani qilalukkat qaqortat qernertallu, ukiakkut nannut, upernaakkut arferit aamma. Aasakkut Kullorsuarmit Innaarsuliaraangatta appat mitillu manniinik mannissartarpugut, tassa nuanneq. Ataataga aallaqqasarmat najortuaannanngikkaluarlugu anaanama paarilluar - paatigut, tulleriiusugut pingasut angajorigaluara ilanngullugu, isumassorlutalu atisalersorluta, naak pissaqarnerpaanngikkaluarluta paarilluarneqarpugut. Asan - ninneq kialunniit nassuiarsinnaanngisaa anaanatta tunniussorpaa. Ullut tamaasa malugisarparput.
Eqqaamasat nuannersut. Kingumut meeraanera eqqarsaatigingaangakku, aqqusaarsimasatta ilai imaannaasimagaluartut qujamasuutigisarpara kalaaliunera malugalugu aallaavigalugulu peroriartorsimagama. Angerlarsimaffitsinni kalaallisuinnaq oqaluppugut, kalaaliminertorluartarpugut, dunkinik imertartarluta, ukiakkut imertarfiit qerisimagaangata nilattartarluta, solarisiniarluta (gasolie), soorlu utoqqaat meeraanilikkersaaraangamik oqaluttuaat; uaguttaaq taama peroriartorpugut. Nunaqarfipput avinngarusimasumiippoq, allanillu tikinneqajuittorujussuuvugut.
Massakkut inissisimaffiga allarujussuarmiippoq, ulluinnarni qallunaatut oqaatsit atugaraakka, aali Kalaallit Nunaanniillunga. Kollegiatsinni najugaqartut amerlanerpaat qallunaajupput ataasiakkaallu nunanit allaninngaanneersuullutik. Ilinniarfiga tamaani Sisimiuni ingerlanneqarpoq. Danmarks Tekniske Uddannelsep – DTU-p maani immikkoortortaqarfiani - Qallunaat nunaanniilli aqunneqartumi. Ilaanneeriarlunga eqqarsaatigigaangakku ingasagisaqaara qallunaatut tuluttullu oqalussinnaasariaqartugut, AALI nunatsinni ilinniarluta. Aap, paasisinnaagaluarpara kalaallit 56.000-iinnaasugut, oqaatsigullu allanit atorneqanngitsut.
Ila qanoq kalaallisuinnaq ilinniarnerput tamaani Kalaallit Nunaanni ingerlasaraluarpat, inuusuttoqatigut pikkorissorpassuit oqaatsinik aporfeqaratik ilinniarsimassagaluarnerpat? Imaluunniit qallunaatuinnaq oqaluttussatut persorsarneqarsimassagaluarutta ulluinnagut oqinnerusimassagaluarnerpat? Inooriaaseq kalaallinut tulluartoq atorneqaraluarpat inuusuttoqatigut ingerlalluarsimassagaluarnerpat? Ingerlalluassagaluarnerpugut? Kalaallit Nunaanni ingerlatseriuserput qallunaanut «angummanniaannarani» tulluarsaannaranilu uagutsinnut kalaallinut naleqqussagaasimagaluarpat, oqinnermik inuuneqarsimassagaluarnerpugut? Ilinniartitaanerup tungaasiguinnaanngitsoq inuunitsinnulli aamma oqinnerussagaluarnerpa? Meeqqat atuarfianni kulturerput pillugu, oqaluttuarisaanerput pillugu atuartitaasarsimagaluarutta inersimasunngoreerluta kinaassuserput siuaasattalu nunatsinni nukittungaarlutik tulluarsaqqissaarlutik inuunerat inuunerisimassagaluarnerparput? Piniakkat malillugit, aasaq ukiarlu aallaavigalugit inuulluta? Immaqa Kalaallit Nunaanni qallunaanut nalimmassarsimassanngikkaluarpugut? Nunatta pissarititai nammineq atugassagut, pisuussutigut ilisimaarilluarsimassagaluarnerpagut? Inooriaaseq uagutsinnut tulluartoq suua? Sunaana taanna eqqartuinnariga?
Ilumut ikitsigaluta kisimiittutut ilaatigut misigaluta inuusariaqartarnerput. Imminut toquttut, qanga qivittartut, napparsimallutik angerlartiinnarneqartartut kingorna toqqutigisaminnik. Meeqqanik arsaartuisut. Pisiassat akitsornerisa kingorna sussaaruttut, meqqat nerisassaaruttut. Meeqqat sumiginnarneqartut, imigassamut qimaasut, meeraqatiminnik unataasut. Allaat meeqqat ikiaroortut atornerluisuusullu, inuusuttut nunarsuarmioqataanertik takutinniarlugu tulluarsartut, imminnut nittarsaattut, taamaaseriarlutik imminnut samungarsuaq inissittut, nittartakkami inuit attaveqaataanni salloqittaatit upperalugit.
Taamaallunimaasit Trumpip nunarput pisiariumallarmagu. Ila piviusunngussappat... piviusunngussanerpa? Inuiaqatigiiulluta anguniakkagut malillugit Inatsisartut ingerlanerpat? Inuiaqatigiittut nukittussuserput asuliinnaq atorniarnerparput? Inuusuttuusugut, inersimasuusugut kinguaassagut nunami maani inuunissaat eqqarsaatigisimanerparput, nunatsinni taama ingerlarsortoqaannarniarpat? Ila apeqquterpassuit, siammasissumik eqqarsarsinnaalluni akissutissaqassajunnarsisut.
Meeqqat atuarfianni Kullorsuup Atuarfiani atuarallarama atuartakkama ilagaat Qallunaat Nunaat, upperisaat, inuttussusaa, kristumiuussuseq. Ila soormi uanga inuttut naleqassutsinnik, kalaaliussutsimik asanninnermik, qaamaneruninnik, imminut napatinnissannik, siuaasama inuunerminni ataatsimoorlutik imminnut ikioqatigiillutik inooriaasiannik, nammineq nunama pisuussutaanut tunngasunik atuartinneqarsimanngilanga.
Suu, angajoqqaatta tamanna ilinniartitsissutigisussaavaat. Meeqqalli tamarmik uagutsitut angajoqqaaqanngillat isumassueqqissaartunik. Tamanna peqqutaaqataannginnerpa nunatsinni inuusuttutsinnut inersimasortatsinnullu pitsaanerpaamik ilusileeqataasoq? Qangami siulitta ajornartorsiutinut aaqqiagiinngissuteqaraangamik nipertik, qilaatit, uaajeernerit atortarsimasaat nunasiaataaleratta peerneqarsimasut pillugit ilinniartitaasimassagaluarnerpugut? Massakkut iluaqutigisinnaasaraluatsinnik.
Avannga aallarama Købehavnimut Frederiksbergimut efterskoleriarlunga, taassumalu kingorna Avannaata Ilinniarnertuunngorniarfiani Aasianni atuareernerma kingorna, tamaani najugaqalerama kalaaleqatikka inuunerluttuinnaanngitsut takusinnaallualerpakka. Qujamasuppunga suli pilineq, asiarneq aavariarnerlu atugaalluarmata. Aasakkut illuaqqiarlutik piliartortartut pinngortitarsuatsinni, ukiakkut snescooterinik nunamiinnerit, ataatsimoorujoornerit. Ilaqutariiaqqat angerlarsimaffimminni asanninnermik nukimmillu imminnut immersortut. Inooriaasitsinni suaqqat nuannersut, qalipaatillu allat kollegiarunnaarama takusinnaalernikuuakka. Inuuneq qaamanerusoq takusinnaavara, kalaaliulluta naleqartitagut, nukkassaatigut takusinnaavakka. Assersuutigalugu ukiumut pilisinnaanerput. Atugassarititat atorlugit pinngortitamiissinnaanerput.
Inuunermut qujanaq, qanorluunniit atugaqaraluarluta inuuffigisarput. Qujanaq pinngortitsisumut pinngortitarsuup nukiinik tunniussannut, nammineq pitsinnik inuussutissaqartilluta. Soorlu meeraagallarama ataatama puisip amia piinnarlugu pisarineq ajoraa, puisimmi neqaa ilormiuilu nerisaraagut. Saarngisa ilai saleriarlugit qimmerisuusaartarpagut, puisip pisataasa ilai pinianngisagut qimminut nerukkaatigalugit, puisip amia ammerivimmut tunillugu. Piniagaq asuli aningaasarsiutigalugu piniagaanngilaq, tamaat atortarparput.
Kalaaliussutsitsinni pigisarput nukittuffigisarpullu tassaavoq ataatsimoorneq, siuaasatsinnut atassuserput kinguaassatsinnullu ingerlaartussaq. Nukinnik angingaartunik tunisivoq. Ajornartorsiutinik katsorsaavoq, ataatsimut kaammattoqatigiinnermik pilersitsivoq. Inuunermik paasinnilersitsivoq, nukittussuseqartitsivoq, malussarissuunitsinni inuttut inuutitsilluni. Kalaallit inngernitsinni, qilaatersornitsinni qamani nipitsinni nukik pinngortartoq. Ataatsimoortussiaavugut, soorlu nunani allani aamma taamaattut. Seqinitta qaammatittalu ingerlaarnerat, qaamanerat malillugit, ullorissallu aqqutissiuussisoralugit ingerlaartuusugut.
Kalaaleqatiga, qanorluunniit inuiaqatigiinnit allanit naqisimaneqartigigaluarutta ataatsimoornerput takutitsigu, soorlu taamaattuaannarsimasugut.
Suu, ajornartorsiuinnarluta inuunngilagut. Namminermi uanga kammalaatinnik amerlasuunik imminut toqunneq aqqutigalugu annaasaqarsimagaluarlunga, allaat angajunnik tamanna aqqusaarsimagaluarlugu, uannut peqqinnartumik inuuniarlunga aalajangersimavunga. Kukkujuitsuunngilanga ilaananngilanga. Imigassaq misilittarsimavara allaat silaarussinnaallunga, ataasiarlunga ikiaroornartoq misilissimavara. Aallaaviunerpaasorli unaavoq, allanut tulluarsarlunga iliuuserisarsimagakkit, inuusuttoqatikka “naliginiassagakkit”. Avatangiisima soraaraangamik ulluinnarsiutaat ataasitoriarneq, viinnisorneq allaat festerneq; paasivara uanga tassunga tulluarnanga. Immaqami taama inuuneqarlunga sungiusimannginnakku, aqunnissaanut ilinniartinneqarsimanangalu nammineq ilinniarsimannginnakku.
Taamaattoq aqqusaakkama ilinniarfiginerisigut qujamasussinnaanissara ilikkarpara. Pinngortitarsuatta kiffaanngissuseqartingaarlunga tikilluaqqullungalu nukinik pilersortaraanga; atorluarnissaa aamma ilinniarsimavara, ila suli ilinniarpara. Misigissutsit suulluunniit atorlugit ornittuarpara, soorlu siuaasama INUIT taama atortarsimagaat, inuuffigisimagaat. Anersaakkut qamani asanninnerunerma qaamanerunermalu misiginissai, naak avatinni assigiinngitsorpassuarnik pisoqaraluartoq ilinniarsimavara. Anersaakkut kingornussarsiakka asanninneq, qaamaneq namminiussuseqarnerlu, uumissuiinnarnanga qamannga silammut avammullu isiginnissinnaanngorsimaninnut qujamasussinnaalersippaannga. Kalaallit Nunaanni pisorpassuit akornanni, ilaatigut oqaatsitigut iliuuserisartakkatigullu akunnattuungalaartaraluarlunga siumut ingerlarujoornera takusinnaavara. Piffeqarsimagaluarpunga kalaaliussutsinni inooriaasera apeqquserujussuarsimallugu, allaat upperisaqarnikkut. Kristumiuullunga peroriartorlunga, inuit siuaasama upperisatoqaat ilinnialerakkit apersuinerit qinunerit kisissaanngillat. Qujanaq uummatinni qamaniimmat akissutaa; akissut takunngitsuuleraluarsimasara allanit kinaassuserisassarinngisannit immersorneqangaarninni. Kalaaliusunga pinngortitaasunga tamaani nunami, nunarsuup avannaarsuani, Kalaallit Nunaanni, inuunera oqittuaqqamik ingerlajuaannanngikkaluaq, qamannga siulinni atassuseqarnera kinguaassannullu ingerlatitassara nukik pinngortitaassutsinni pigaara. Eqqarsaatit isigisallu assigiingikkaluartut, allaat immikkoortitaanermik, kalaaliuninnut attuumassuteqartumik misigisinnaasaraluarlunga namminiussuseqarnera qujamasuutigaara.
Qujamasuutigaarattaaq allamiuugaluartunit tikilluaqqusaasarnera, inuinnaassutsitta aqqani ataatsimuussuseqarsinnaanerput, kulturigut assigiinngikkaluartut ataatsimooqateqarsinnaagama, immitsinnullu ilisimasassanik inuunermi avitseqateqarsinnaagama. Inuimmi tamatta sumiikkaluartugut nunami, suminngaanniillu aallaaveqaraluartugut qamani tamatta naligiippugut, asanninnerullutalu qaamaneruvugut, naak ilaatigut eqqarsaatitsinni nuanniitsunik poorsimaneqarnitsinni takujuminaatsittaraluarlutigu tamanna.
Tappika qulinni oqallippalupput nipittuullugu, illarunik illarunik, oqaatsinik ilinniartariaqaratik tamaaniittut. Ila qanorippamita taama inuuneqarluni? Qanorissagaluarpamita nunarsuarmi oqaatsit ataasiinnaat kisimik atorneqartuugunik?
“Haha” qamuuna illariarpunga, ila sunaana eqqarsaat. Eqqarsaatssikka nipangersiimigakkit issiaffinni silaannaq nillertikkiartulersimasoq malugilerpara. Sunaaffa inussama nuui nillertuinnaallutik malugisaarutilersut. Seqernup tarrilaarsimavaanga. Nalunaaqutaq takuara: 21:45.
Ila eqqarsaatsit inorsarfeerullutik ingerlaaruttulermata allatassarpassuit takkussuummata. Kalaaliussutsinni siuaasama anersaakkut ajornartorsiutaannik katsorsaasariaqarsimanera ilaatigut artorsaatigisarsimavara, akerlianilli qujamasuutigalugit nukinnik angingaatunik kingornussitissimammannga. Malussarissutsinnit siammasissumik takunnissinnaaninnut qujanaq. Qujanarlu inuunermut pinngortitsisoq, aqqutinut assigiinngitsunut ingerlavitsinnut.
Naggasiullugu allatannik atuaasutit, neriuppunga allatama ilai kusassagaanngikkaluartut atuarluarsimassasutit. Inuunerma oqaluttuassartaata ilamernganut, eqqarsaatinnik kalaaliussutsinnit pisunit oqaluttuutilaarsinnaagakkit qujavunga.
Pilunnguaq Kristensen.
”Kalaaliugaluarlunga” pinnernerartittarnera paasisassaanngilaq, ilumuunngilarmi.Pinnertungaana kalaaliullungalu.
Christianshavns Torvimi issiallunga 2A-t utaqqivakka. Atinni bænki ujaqqamik sanaaq nillertoq malugisinnaavara. Qulinni qaliaasaq sialummit oqquisimatitsilaar - poq, kuseriarnerilli kamippamma nuuinut tuttaqattaaramik masattuinnanngorput. Aqqusinermi qulliit angallannermut najoqqutassat nikerartut
asfaltimi masattumi tarrarsorput, sialuillu kuseriarnerini qalipaatit allanngorar - tut, inuillu ikaartut tarraat nakkutigivakka. Tusarnaarutimma ledningia taskima allunaavanut nermussimavoq, tusarnaarutimalu aappaa siutinni nivingavoq. Ni - pilersuummik appissinikuunngilangaluunniit. Tununni kalaallisut erseqqarinngit - sumik oqaluttut tusaanngitsuusaarnissaanununa iluaqutikka. Aalakoorput, aala - koortuaannangajapput. Kalaallisut paasisinnaajunnaarnikuuvunga, kalaallisulli oqaluppalunnerat isertortumik eqqissinarivakka. Sivikitsukullammik takorloorpara siallernani kigaatsumik nittaattoq, nipillu ilaquttamma oqaluppalaarnerigaat.
Ingerlaannangajalli takorluuinera nipimit iggiingasumit kipisinneqarpoq, eqqarsar - punga immaqaasiit kamaatilertut. Qummut qiviarnaveersaarpunga, nalunngilarami suna takussanerlugu: bussinik utaqqisut isaat. Isigisut pisumut iliuuseqarnissa - ra utaqqivaat – uangami aamma kalaaliugama akisussaaffigaara. Torvimi illup qalii qiviaannarpakka. Pingasunik ukioqarlunga Danmarkimut pigama illup qalia eqqaamasanni siullersaavoq. Illorsuup qaavani qulleq aappaluttoq sakkortoqisoq eqqaamavara, kaaviiarpoq qullinillu allaniit allaanerusumik qaamalluni. Angalarujus - suareerluta ataatama kissumiarpaanga, torvimilu illorsuit portusuut akornanniinera uannut misigisarujussuuvoq. Taamani allaqqasoq atuarsinnaanngilara, massakkulli paasinikuuara qulleq neonilik Kræftens Bekæmpelsep ussassaarutigigaa.
Ataatagalu Danmarkimut nuunnginnitsinni, anaanaga, aniga angajugalu Kalaallit Nunaanni najugaqarnikuuvugut. Qatanngutikka affarmik qatanngutigigaluarlugit taamak misigisimanikuunngisaannarpunga. Angajoqqaakka qimammata qatanngutikka pissusissamisut anaanaminniipput, ataatamali meeratuaralunga nunaminut nassarlunga Danmarkimut uteqatigivaanga. Niviarsiaqqamulli ukiukitsumut ilaquttat qimaqqaneri pissusissamisut misiginanngiivippoq. Meeraallunga inersimasorpassuit apersortarnikuuaannga sooruna angajoqqaakka najunnginnersut, aamma sooq anaanaga suli Kalaallit Nunaanni najugaqarnersoq. Ulloq manna tikillugu paasisinnaanngilara qanoq isillutik niviarsiaraq taamak ukiukitsisisoq taamak apersorsinnaammassuk. Eqqartussallugu annernartuaannarnikuuvoq, anaanagami maqaasiuarpara. Kukkusumik akisutut misigiuaannarnikuuvunga, inersimasummi misiginneqatigerpasillunga isigiinnartarnikuuaannga, uangalu nalunikuuara qanoq isumaqarnersut. Ulloq manna tikillugu toqqaannarpallaartumik apersorneqartarpunga. Maanna inersimasuugama paasinnittaasera allaavoq, anersaaruluulli malitisigisaanik akissut nammineerluni akisartoq attatiinnarnikuuara: ”Anaana kalaaliugami Kalaallit Nunaanni najugaqarpoq.” Paatsuungalaartumik isigineqartuarpunga, unitsiinnartarpakkali. Angajoqqaama qinigaat akisussaaffiginaveersaartarpara.
Sakkortuunik aperineqaannavittarpunga. Peroriartorneq pillugu nassuiaasariaqartarneq naluara nalinginnaanersoq, imaluunniit inuit alapernaappallaartarnersut. Aammami niviarsiaqqat ukiukitsut ataataminni kisimiittuni peroriartortut takussaavallaanngillat, imaluunniit anaanasut meeqqami inuuneranni ilaavallaanngitsut. Filmini assigisaanilu anaanaq peqanngikkaangat toqusimasutut oqaluttuarineqartuarpoq. Taamaasillunga tarrarsorfissaqarpallaarnikuunngilanga. Sakkortuunik apersorneqartarnera ilaquttannut tunngaannaratik Kalaallit Nunaannut aamma tunngasarput. Ukiorpassuarni Kalaallit Nunaat, oqaluttuarisaarnerput ullumikkullu pissutsit pillugit sapinngisara tamaat ilikkagaqarniartarpunga, ilami Kalaallit Nunaanni najugaqarnerup qanoq inneranik ilisimasaqanngiivippunga. Nalunngitsuusaartarpara. Kalaallit Nunaanni inuit tamarmik imerajuttuunngitsut ajornartorsiunngitsullu nassuiassagukku, ilisimasaqartuusaarnissara pisariariaqarsorisarnikuuara – Kalaallit Nunaammi pinngortitaannaanngilaq kusanartoq.
Meeraaninni Kalaallit Nunaat tikeraartarnikooqaara, ukiumut marloriapajaaq, sapaatip akunneri pingasut, nalinginnaasumik aasakkut juullikkunniluunniit. Taamani kujataani Nanortalimmukartuaannarnikuuvunga. Nuannarersuaarnikuuara, angerlartutut misigisarpunga, torvimi kalaallit aalakoortut nipaat ilaquttama nipaanik taarserneqartarput. Sumiiffimmut tulluarnera malugisarpara; illorsuarnik tattoqittunik, quleriinnik tallimanik initalinnik ungalutserneqarnanga, qaqqanit paarineqartarpunga. Qaqqani silaannarittaqaaq paarnarpassuaqartarlunilu; puilasumut imeriartortarnerput, illooqqama ilaqutai ilagalugit aalisariartarnerput. Kalaallisut eqqaamasakka amerlatseriataartarput, ilaquttamami ulluinnarni kalaallisut oqaatsit atorlugit oqaloqatigilaartarpaannga, eqqartukkatsinnullu tunngagaangat eqqaamallugilluunniit paasisinnaasarpakka. Nukatsingaatsiartarpaannga, anaanamami nukarlequtigaanga. Perorsartariaqarnikuunngisaannarpaanga, ataatamami tamanna isumagisassaraa, ullullu tamangajaasa mamakujuttorlungalu kaagisortarpunga. Kamippamma singii qileqqusaanikuunngilakka, anaanama isumagisarpaa. Ilimagisarpara peroriartorninnut peqataannginnini arlaatigut aaqqikkusullugu taamaaliortarnikuusoq. Nalunngikkaluarlugu ikiorneqarnissannut angivallaarujussualernikuullunga, isumassorneqarnera iluarisarnikooqigakku akueriinnartarnikuuara.
Danmarkimut uternerit tamaasa sakkortunaartarpara, anaanannummi maqaasillungalu ilaquttannut Kalaallit Nunaannullumi ungasarpunga. Danmark nunagivara, kisianni nutsat qalipaataat, isit qalipaataat amillu qalipaataat isiginiarneqartarnermik avataaniittutut misigisimasaqaanga. Kalaaliuneq torrattuunngilaq. Niviarsiaqqat allat assiginagit talinni meqqukka taartuupput. Ataasiaq nukappiaqqap talikkut pussoriarlunga aapakaamik taanikuuaanga. Atuaqatima nukappiaqqap najaa isumaqarnikuuvoq oqaaseq ”kalaaleq” ”imerajuttoq”-mik aamma isumaqartoq. Taamani torvip eqqaffaariani najugaqaratta ullullu tamaasa kalaallit ernguttut takusarlugit, taama oqartoqaraangat akerlileruminaattarpoq. Uanga taamaattuunnginnerma takutinnissaa aalajangiuppara. Torvimi kalaallit isigineqartarnerisut isigineqarnissara annilaangagisarpara. Inuusuttulli amerlanerit imerlutik ataatsimoornermik kultureqartillugit taamaattuunnginnissaq ajornarsinnaaqisoq paasilertorpara.
Nammineerlunga imerlungalu fiistertalerama paasitinneqartarnikuuvunga ”kalaaliugaluarlunga” pinnertunga. Taamani nersualaarneqartutut paasisarnikuuara. Akutaarusuttarnikuungaarama tungujortunillu iseqarlunga, taamatut eqqortumik isikkoqartartut imminut uppertittarnikuuvunga. Allaat qaqortumik misutsillunga nutsakka qarsorsartinnikuuakka. Arfinileriapajaaq qarsorsartereerama qalipaatissara iluatsinnikuuvoq. 16-inik ukioqarlunga anaanaga Nuummut nuunnikoq tikeraarnikuuara. Siullerpaamik Nuummukalerpunga, qilanaaqaangalu; angillungalu amippunga, nutsakkalu qaamallutik. Superstariunissara takorloorpara. Atisakka kusanartut tamaasa Nuummi aasarpalaamut tulluartut poortornikuuakka. Ulloq siulleq pisiniarfissuarmut pisiniarfileriartoratta piareersimaqqissaarpunga, pinnersarsuaarnikuullunga imminullu tatigerpalaarlunga. Aqqusineq sinerlugu seqinnarissuup ataani ingerlaartillunga arnaq takuara. Uluaasa saarngi qutsissut ersareqaat isaalu kajortut kusanaqalutik. Nujai qernertut tunummut qilerteqaramik torrannianngikkaluarluni torraasorujussuuvoq, tassanilu piviusup eqqorpaanga: Immikkuullarinngilanga. Ullup sinnera pakatseqqalaarpunga, ilikkagaqarpungali.
”Kalaaliugaluarlunga” pinnernerartittarnera paasisassaanngilaq, ilumuunngilarmi. Pinnertungaana kalaaliullungalu.
Taamatut ”nersualaartinneq” kisiat aqqusaarnikuunngilara. Siusissukkut imingaatsiartalernikuuvunga, siullerpaamik imerama 13-inik ukioqarpunga. Christianshavnimili tamanna nalinginnaakujuppoq. Ikinngutigilluakkakka angerlarsimaffimminni kisimiikkaangata imeqatigisarnikuuakka, ilaannilu tamaaniinnarmi. Inersimatsikkiartorninni fiisteriakulasalerpunga taamaasillungalu inuit amerlanerit naapittalerlugit. Sumiuunera paasigaangamikku ingerlaannaq aperisarput uanga aamma imerajuttuunersunga. Aalakuuleraangama ”grønlænderstiv”-imik taajortarpaannga. Oqarfigitittarpunga kalaalioriama immiaaraq mamarisimassagiga.
Akiuussinnaassusermilli ulikkaarama oqaatigisaat akunnakusoortut pillugit paasititsiniaanngikkaangama taamatut pinnittut qimaannattarpakka, nalorninerali ilunni alliartortutut ippoq. Imerlunga aallartikkaangama imminut unitsinnissara ajornartittarpara. Weekendit tamaasa silaaruttarpunga. Eqqarsartalerpunga immaqaana ilumoortut; allaasunga, kingornussannillu kussunneqarsimasunga. Misigissutsikka aqussinnaannginnakkit imerujussuartarpunga, eqqarsartalerpungali kalaalioriarama taamaallunga. Ikinngutikka qallunaat taamatut oqarfigineqanngisaannarput. Uattulli akulikitsigisumik imertarput, taakkuli torrallutillu tulluusimaartarput – pinnguaatigalugulu imerneqqusaallutik unammisarlutik. Uanga taamaalioraangama allatut misinnartuaannarpoq.
Kalerrisaarutip nipaa qoqianngunaqisoq nippammat, aqqusinerlu qullermik tungujortumik qinngorneqarmat eqqarsaatikka unitsinneqarput. Christianshavnimi taamaattoqallattaaginnavittarpoq, maanili torvimi uninnginnissaat neriuutigaara. Tununni issiasut eqqissisinniarlugit ilaanni taamatut takkuttarput. Oqqatiinnartut unitsinniarlugit biilit pingasut takkukkaangata ingattarserpalaartaqaat. Pisumi ajornerujussuarmi amigaatigineqarnikuullutik maanna oqqattoqarmat taamak amerlatigalutik takkunnerat eqqarsarnarpoq – tassanngaannaq 14-inik ukioqarlunga ikiortissap takkunnissaanik utaqqigaluarninnut periataaqqippunga.
Ikinngutigalu Kløvermarkenip tungaanut ikaartarfik tikingajalerlugu inuup ilusaa tarrup ataani pallungalluni kiinaa asfaltimi punngasoq, uninngaqqissaarlunilu nikeriarsinnaanngitsoq nalaapparput. Sikkilertut sanioqquasut qaammartartuinit qaqortunit ikittaartuinnaavoq. Takusimassavaat, taamaakkaluartorli susoqarsimanngitsutut avaqqutaariinnarput. Inersimasut eqimattat sanioqqummata isikkut toqqarniarsaraakka, qiviarneqanngilangali. Iliuuseqartoqarnianngitsoq paasilerpara. Inersimasut sunianngippata ikinngutigalu qisuariartariaqarpugut. Qanilleriarlugu illuanut saatikkatsigu imigassarsunnissuaarlunilu tupasunnissuaartoq naamallugu aqajannguummivunga. Uppinnikumik ikiuinikuunngisaannarama naluara qanoq iliussanerlunga.
Ikinngutima 112 sianerfigaa. Sivikitsumik oqaloqateqariarluni iligamiuk oqarpoq: ”Aperisorsuupput kalaaliunersoq!” Misigisimavunga silaannaq puanniittoq isersinnaananilu anillassinnaanngitsoq. Oqaluttuaq qanittukkut tusarnikuusara ingerlaannaq eqqarsaatigilerpara. Amagerimi angut kalaaleq, ambulancenik annanniaasartut kalaaliusoq paasillugu qanoq ajortigineranik pimoorussinngimmata toqusoq. Isumaqarsimagaluarpungali ataasiaannaq taamatut pisoqarsinnaasoq.
Ambulancep takkunniarnera naassaanngitsumik misinnarpoq.
Unnuk taanna puigunngisaannartussaavara. Ullut arlaanni aalakoorlunga maaniinnaq uppissagaluaruma alarmcentralip kalaaliunersunga apeqqutigissaneraa tassanili annilaangagisalerpara. Sianertoq taava akissava, aap? Alarmcentrali ikiorniarnanga aalajangissava? Taamatut pisoqarnerani immaqa taartunik nujaqarnera qiinganeralu kisiisa pingaartinneqassapput, annanneqarnissannullu naleqarnersunga.
Torvimi angut bænkimut ujaqqamut saninnut ingimmat eqqarsaatinniit silattoqqippunga qummullu qiviarlunga. Saaminni sixpackeq qorsuk maluginiarpara. Inussiarnisaarluni qungujuppoq, ”Kalaallit Nunaaninngaanneerpit?” Utoqqatserlunga oqarpunga kalaallisut oqalussinnaananga. ”Er du fra Grønland?” Akivunga ”ja.” Pissangalaarpunga, kisianni suli aalakuulersimarpasinngilaq, immaqa unnummut ammakkani siulleq imerpaa. Immiaaqqamik perusunnersunga aperivoq. Inuit qanoq eqqarsarnissaat eqqarsaatigeqqaarpara eqqaralu marserlugu. Qummut qiviarama isit takunissaannut aarlerigeqisakka ingerlaannaq takuakka. Isigivaannga annakkusuppasillunga, imaluunniit maajugaluta. Eqqarsarpunga ”fuck it.” Immiaarartoqatigivara. Kalaallit Nunaanni suminngaanneernerluta eqqartorparput. Nammineq aamma kujataarmiuuvoq, anaanamalu atia oqaatigigaangakku qungujuttarluni. Tupamik tunivara bussillu sanioqqutsiinnarlugit. Inuit alarput, imaluunniit uanga isigineqarnerlunga maluginiarunnaarpara. Soqutigisaaruppunga, akeqanngitsumimmi immiaaqqamik peqqammerpunga angullu inussiarnersoq oqaloqatigalugu. Ajorpallaanngilaq.
Kalaallit Nunaanni timiga timigigallartillugu piunera naammagiinnartarnikuuara.
Apersortikkama qoorortuumik pinnappunga. Ukiup ataatsip kingorna isiga ta - lerperleq isigisaarussimavoq saamerlerlu isigisaarutingajalluni. Isit uku atorlugit puisinnikuuvunga. Naluara qanoq.
Qanittumi nuliassara ilaqutaalu ilagalugit marrarnik timmisoriagassanik seqqoqat - taariarpugut. Seqqoreernerit tamaasa aperisariaqartarpunga: ”eqqorpara?” Ilama uumigilerpaannga. Eqquinerlungaluunniit nammineq takusinnaanagu tamatigut eqquisarnera upperinngingajappaat. Kalaallit Nunaat ilunniissimassaaq.
Naggussanni gigternera inunnguuseraara, isinnilu nappaatiga 14-inik ukioqarlunga atugarilerlugu. Inuunera tamaat anniaateqarnikuuvunga sapertumillu timeqarlun - ga. Ukiut ingerlanerini isigisara tammariartuinnavippoq.
Ilaanni ulluluttarpunga, namminerli tamanna malugisinnaajuaannanngilara. Ta - amaakkaangama iluarluarneq ajorpunga. Nikallungarujussuarlungalu kamaqqasar - punga. Naammattutut misigisimaneq ajorpunga allallu sunnertoortarlugit. Isu - maqarnikuugaluarpunga timiga innarluutikkalu akuerinikuullugit, ullulli tamaasa akueriniartarnissaa pisariaqarpasippoq.
Peroriartorfimma qaqqaa uummataasatut iluseqarpoq. Uummat, Uummannaq tassa uummatip qaqqaa. Illoqarfiga, qaqqarput kangerluppullu. Tassa kusanat. Uannut isumalerujussuupput. Inuit Uummanniaraangamik qaqqaq qaqisarpaat. Pinngortitarsuaq tappavanngaanniit misigisarpaat. Uanga qalipaallunga Uum - mannaq qaqisarpara.
Meeraallunga issiavimmi kaassuartakkamiittarnikooqaanga. Ilakka pinnguaqatigi - sinnaasarnikuunngilakka, ilaannilu elevatoreqanngimmat atuariartorneq ajorlunga.
Angerlarsimasaqigamami angerlarsimaffimmi sammineqarsinnaasut sammiuarpakka. Qalipaasinnaallungalu nipilersorsinnaavunga. Imminut ilikkartinnikuuvunga. Danmarkimut nuukkamali qalipakkakka kiffaanngissuseqalerput. Inuuninni nutaamik pisoqaraangat qalipakkanni nutaanik pisoqartarpoq. Ukiup affaata matuma siorna Danmarkimut nuuppunga, qalipakkakkalu allinikuupput. Nunap taamak mikitigisup qalipakkakka allisissinnaammagit tupinnaqaaq. Kiffaanngissuserli Danmarkimiit pinngortoq ilimagaara. Maani sapiinneruvunga. Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliani najoqqutat ilisarnartut nuannarineqarnerusarput, maanilu uanga najoqqutarilersimasakka ilisarnartuliaagatik alutornartorsuupput. Qalipaatilli taakkuupput; qaqortoq tungujortorlu, aput, qilak sermerlu. Qalipaatit kalaalerpaluttuupput.
Kalaallit Nunaanni inuit qalipakkakka pillugit isumaat Danmarkimiikkaangama eqqarsaatiginnginnerusarpakka. Takorluuisinnaassusera atornerusarpara akunnerpassuarnilu qalipaasinnaasarlunga. Taamaassinnaannikuunngilanga, qarasarali maanna eqqissisimanerusutut ippoq. Maanna inuit allat nunaat qalipannagu uanga nunaga qalipattarpara. Ajornannginneruvoq.
Oqaatsikka aamma killeqarunnaarput. Danmarkimiikkaangama inuit allat eqqarsaataat eqqarsaatiginnginnerusarpakka. Uummannaq illoqarfeeraagami kikkut tamarmik imminnut ilisarisimapput. Kinaanersungami inuit nalunngilaat, arlaanillu allanartumik iliorsimatillunga inuit eqqartuilersarput. Illoqarfeeqqami inuit eqqartuisarput, tamanna nutaarsiassaanngilaq. Taamaammat nunaqarfinni atornerluinerpassuit nipituuliuutigineqarneq ajorput. Inuup ataatsip meerarpassuit atornerlussinnaavai, kikkulli tamarmik imminnut ilisarisimarrakkamik oqartoqarneq ajorpoq. Kalaallit Nunaanni nipituuliorneq pikkorluffigisorujussuuarput, uangali maanna oqartalerpunga.
Timiga allaat kiffaanngissuseqalerpoq. Allat isumalluutigiunnaamivakka, nammineerlungami qallunaat nunaanni maneqisumi scooterinnik angalaarsinnaavunga. Timinnit killilersugaallunga ulloqaraangama, scooterinnik sukkalisaarnerusarpunga – ullunimi taamaattuni inuusutut misiginissara pisariaqartittaqaara. Kalaallit Nunaata pinngortitaa kusanaqisoq timinnut sakkortuvoq. Timi assoruutereeqisoq. Nuna qattunerasaaqalunilu maniilakujukkami nammineerlunga angalasinnaanngilanga. Ukioq aamma sakkortusaqaaq. Isinnut inngianarpallaarlunilu gigterninnut quasappallaarpoq. Ukioq kingulleq siffiara napivoq. Ilaquttannut oqarpunga: ”Kalaallit Nunaanni ukiorsioqqinnianngilanga.” Taamani Danmarkimut nuunissara imatut pilersaarutiginikuunngilara. Nalunngiinnarpara naggammik Kalaallit Nunaanni ukiorsiorlunga. Danmark timinnut sallaaneruvoq.
Ilaanni eqqarsaatigilertoortarpara; nukappiaraq kørestolertoq meeraqatini pinnguaqatigisinnaanagit igalaakkut itsuanisaartoq. Pakkutaarusuppara. Kanngusuttaqaaq. Ilaquttani, timini, uunini pilatsiffikunilu kanngugai. Kanngusunneq suli ilunni ippoq. Kalaalerpassuit assigalugit uanga aamma meeraagallaramali imminut toqunnissannut eqqarsaateqartarnikuuvunga. Ilaquttannut artorsaataajuaannarnikuuvunga. Meeraqatinniit ilaluarisaasarnikuuvunga issiavimmi kaassuartakkamiikkama. Soqutaanngitsutut naleqanngitsutullu misigisimallunga perorpunga. Inunngorama ataataga najuutinngilaq. Angajora nunarsuarmut appakaammat najuuppoq. Najaga nunarsuarmut appakaammat najuuppoq. Uangali inunngorama imerpoq.
Anniartitsisimaneranik maanna isumakkeerfiginikuuara. Soqutaanngitsutut artorsaataannartullu misigititsinera. Ullulli tamaasa isumakkeerfigisariaqarpasippara.
Maanna eqqarsaat, imminut toqunnisamik eqqarsaat takkukkaangat, pisinnaasama killeqarneranniit pinngortarpoq. Inuuneq atorusutara timima artortarpaa. Taamatulli misigileraangama paasilertarpara inuuneq erligisorujussuullugu.
Anaanannit aanama asajuaannarnikuuaanga. Kisiartaalluni asajuaannarlungalu pilluartittuarpaanga. Anaanaga artorsarpallaaleraangat aananniittarnikooqaanga, artorsaataannaavungami. Aananniikkaangama uangaassusera naammattuaannarpoq. Iliuutsikka tamaasa aanama kakkagisarpai. Titartagara atuakkanut ilisiviup qaavaniitippaa. Maanna iliuutsinni angusannilu tamani aanaga qamaniittuarpoq.
Utoqqaat ilagissallugit nuannarinerusarnikuuara. Uummannami meeraqatinnit allaaneroqigama peqatinnik kammaqanngilanga. Isikkora allaavoq, immaqa aamma eqqarsartaasera. Qanoq pinerpoq annerusumik eqqarsartarpunga, Uummannaq qaangerlugu, Kalaallit Nunaat ajornartorsiutillu qaangerlugit. Illoqarfik uannut eqqarsaatinnullu mikivallaarpoq. Utoqqaalli tusaallungalu takuaannga, eqqumiitsuliakka soqutigivaat. Tulluusimaarutigigunarpaannga, iluaqaarlu. Kaaleerannguamik taajuleraangaminnga nuannertaqaaq. Ullulukkaangama, nikallungarujussuarlungalu kamaqqallunga, anaanama Kaalerannguup kinaanera eqqaamaqqusarpaa. Ajornanngittuaannanngilaq.
Kalaallit Nunaannut utertarnera sapernarsiartorpoq, utoqqaammi ikinngutikka toqoralernikuupput. Piffimmut attuumassuteqarfigerusunngisannut eqqaasinneqartarnera artornaqutaasartoq ilimagaara. Sapaatip akunneri marluk sinnersinnaanngilakka. Sivisunermik taakaniikkaluaruma toqussaanga. Imminut mattullunga qumartarpunga. Pinngortitaq kusanarsuaarlunilu alutornaraluaqaluni uannut mikivallaarpoq. Eqqarsaatsikka killeqalertarput, isumassarsiortarneralu kigaatsumik annaaleriartortarpara. Nunaga isumassarsiannik pinngorartitsisuummat taamak misigisarnera eqqarsarnarilaarpara. Kisiannimi suna tamaat tassannga aallaaveqarpoq. Qalipakkakka Kalaallit Nunaannut tunngapput, kalaallisut erinarsortarpunga, innarluuteqarlungali Kalaallit Nunaanni najugaqarnissara ajornartippara.
Arfineq pingasunik ukioqarallaramali ukiumut sisamariarlunga Danmarkimut gigtertut nakorsaannut isillu nakorsaanut misissortikkiartortarpunga. Oqartuartarnikuuvunga nuukkusunnanga. Ataasiaq isumaginnittup aperinikuuaanga Danmarkimut nuunissara isumaliutigerusunnginneriga, oqinnerussaqimmammi. Anaanaga aamma oqartarnikuuvoq ullut ilaanni Kalaallit Nunaat qimakkumaariga, najamalu quiasaarutigisarnikuuaa. Misigisimasarnikuuvunga nuunneq tunniutiinnarnerusoq. Piffilli kingulleq paasilernikuuara nunannut ajunngitsumik iliuuseqaqataassaguma nukissaqartariaqarlunga, nukissarlu taanna maani Danmarkimi isumalluutinik atorluaaninni pisinnaavara. Kalaallit Nunaat nunarujussuuvoq tupinnaqisoq, uannulli ittuniks inissaqartitsinngilaq. Suli tassunga killinngilaq. Allanngueqataaffigerusuppara, iluaallassagumalu tunniussinnaasakka immaqa aamma amerlissapput. Kalaallit Nunaat meeqqanut, kikkunnut tamanut inuuffigiuminarsarneqarnissaa kissaatigaara. Inuit namminiunerminnik naammagisimaarlutik misiginissaat kissaatigaara; imerajuttunngoratik, atornerluisunngoratik inunnillu allanik atornerluigatik inuussasut – ajortut kaaviiaaginnalinnginnissaat anguniarlugu.
Kalaallit Nunaanni timiga timigigallartillugu piunera naammagiinnartarnikuuara. Maanna immaqa inuunerunissannut nukissaqarneruleraluarlunga, misigissutsikka imminnut paasarput. Eqqarsarnalaarpoq, kalaaliugaluarpungami. Kalaallit Nunaanni inunngorpunga, Kalaallit Nunaat ilunni ittoq malugaara, nunanniisinnaanngilangali. Iluaqutissat amigarmata qajannarsisarpunga, nukissaqassagumalu qimattariaqarpara.
Kalaallisut oqariartaaseqarpoq ’Piumassuseq nukiuvoq’. Piumassuseq pigisoraara. Piumassuseqarama qalipaaneq nipilersornerlu ilikkarnikuuakka. Piumassuseqarama ulluinnaat anigortarpakka. Piumassuseqarama ilinniarnera naammassivara. Sakkortunikooqaaq. Tappingingajappunga nikissinnaajunnaarnerlu misigalugu. Unatartippunga, aningaasanik amigaateqarpunga uummatikkullu aliasunneq aqqusaarlugu. Innarluuteqarnera kisiat sorsutassarinagu allatuulli inuuneq aamma sorsutassaraara. Tamanna naapertuilluanngitsutut misinnartarpoq. Ilinniarnerma naammassisinnaasimanera tulluusimaarutigaara, misigissutsikkali tunulliuttariaqarsimavakka – tarnikkullu kingunerlutsitsinikooqaaq. Piumassuseqarpunga, kisianni aamma timeqarpunga nukimik atueqisumik. Qallunaatut oqariartaaseqarpoq, upperinninneq qaqqanik illikartitsisinnaasoq. Uangali aqqutinni qaqqat amerlaqisut illikartinnissaannut nukissakka killeqartorujussuupput. Upperinninneq piumassuserlu pisariaqartangaarmata ulloqartarpunga nunguutsisoorlunga, taamaasillungalu Kaaleerannguup kinaanera puigortoortarlugu. Nukkannissannut allaniit pisariaqartitsineruvunga. Ikiortissaq immaqa Danmarkimi nassaassaavoq – immaqalu ullut ilaanni Kalaallit Nunaanni nassaassaalerumaarluni. Piumassuseq nukiuvoq.
Anaana oqartuaannarnikuuvoq noqartarnikka peqqutaallutik qimaasugut. Oqartarnikuuvoq aamma ataata ilaqutatsinniit peernikuusoq uteqqinnavianngitsorlu. Ilumoorpoq.
Inuiaqatigiinnut ilanngutivinniarninnut atatillugu eqqaamasakka isumaliortaatsinni mersornertut nippusimapput. Ujalussiat kingumut Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut nuunninnut utersaartitsipput. Oqarfigineqartuaannarnikuuvunga kinaanersunga kinaannginnersungalu. Meeraallunga angerlarsimaffinni alloriaqqaartalerninniit qularnakujukkaluamik ilaquttatut attaveqarfinnit, inersimasunngorlunga nammi - nersulernera tikillugu.
Nunarsuarmi najuunnera nalinginnarmit allaasoq eqqaamavara. Nutsakka sia - angallutillu qerniusattumik kajortut akutanit ilingasunit allaaneroqaat. Oqara kalaaliusoq asuli nipilimmik oqaluttoq meeqqat allat qallunaatut oqallorinneranniit allaaneroqaaq. Taavalu atera ileqquusumit allatut nipilik, qallunaat aqqi nalingin - naasorujussuit akornanni ittoq. Ivalu1 . Taamaakkaluartoq sapinngisara tamaat aalitsaliatut maniilakujuttutut qaqortutut malunnarnaveersaartigaanga. Ajoraluar - tumilli nakkartarpunga, ilumoortumik, ilami noqartartuuvunga. Kalaaleq noqartartoq Danmarkimi. Puisi eqqumiittoq sumiiffissaminiinngitsoq.
Anaanap2 nujaaniillutillu isaaniipput issittup unnuaata taarnera
aputip maavaartup nilleqisup amia qalipappaa
uluaata saarngi qutsissut sinai ersarissut, soorlu Palasip Qaqqaa3
illuni qalipaatigeqisuni alanngunik pilersitsisoq
______________________________________________________________________
1 Ivalu [I-va-lu] kalaallit aqqa assigiinngitsunik isumalik, soorlu: Ujaloq, pakkaluaq najalu/nukalu (inuttut kinaannerminik nalornisutut isigineqartartoq)
2 Anaana [a-naa-na] (inuk najuutinngitsoq anaanatut isikkulik)
3 Palasip Qaqqaa [ba-la-sib kra-kraa] Sisimiut avannaatungaani qaqqaq portusooq (inunngorfiup allanartup ungasinngisaaniittoq)
Anaanap isumaliortaatsimini ulikkaaqqaqisumi siulimi qaamarngi nammappai
qupaloraarsuup, timmissat inaannut mattussap nipaa puigugaq
pujorsiut asanninnerup anoraanit allanngorartunit eqqortuliornissamut aqqutissiuussisoq kajunngeritittoq
eqqarsaatsit betonngiminermut oqimaatsumut nutaamut nunaseqqittut
Inuuneq nammataata anaana seeqqummersippaa
suaarnera uumassuseqalerpoq, uummassusilik pillagaq
oqaatsit sorliit atussanerlugit nalornisoq, sumi angerlarsimaffeqanerminik
ujartuiuartoq
Anaana artukkaminik nammataqarpoq
Anaana oqartuaannarnikuuvoq noqartarnikka peqqutaallutik qimaasugut.
Oqartarnikuuvoq aamma ataata4 ilaqutatsinniit peernikuusoq
uteqqinnavianngitsorlu. Ilumoorpoq.
Nakkarpunga
Nakkarpunga
Nakkarpunga Nunamut Pigineqanngitsumut avinngarusimaqisumut.
Nuna Pigineqanngitsoq
Nassuiaata
Nuna Pigineqanngitsoq tassaavoq nunarsuup affaata avannaani nunap ilaa takornartaalersitaq. Nuna naggorlullunilu inoqajuitsuuvoq, inuunermik ersittoqarani. Silap pissusia kingornussanit avatangiisiniillu ilusilersugaavoq. Nunap Pigineqanngitsoq ataasituannguamik inulik, Atlantikup Avannarpasissuani Kiserliornerup Sarfaani inukinnerpaallunilu avinngarusimanerpaavoq. Nuna Pigineqanngitsoq ajunaarnersuarnik eqqugaagajuppoq, soorlu sumiiffiit nunamut atasut, allanngorartuartut peqqutaallutik ulersuartartoq. Nikerarnerit peqqutaallutik kulturikkut inuuneq aamma eqqugaasarpoq taamaattumillu ilisarnaartai amigarlutik.
Illoqarfik pingaarneq: Ivalu
Areali: 158 cm
Aqutseriaaseq: Nunasiaateqarneq
Inoqqortussuseq: 1 Oqaatsit pisortatigoortut: Naluneqarput
____________________________________________________________________
4 Ataata [a-daa-da] (angut oqaluttuatoqqani qummut isigineqartartoq)
Anaanap kalaallisut oqaluuttarunnaarpaanga. Tassanngaannaq sikumik5 piumasinnaajunnaarpunga. Kalaallisut oqaatsit nalunngisakka soorlu Sermersuaq, silap pissusiata allanngoriartornera peqqutigalugu kigaatsumik immamut aattoq. Qallunaajussutsimik ataqqinarsakkamik tunillatsippunga.
Ivalu qaratsamigut ajoquteqarpoq. Taamaattumik siunnersuutigissavarput atualernissaa ukiumik ataatsimik kinguartissasoq, inuttut suliassanullu pikkorissutsikkut ilungersuutini pitsanngorsaqqaarniassammagit, perorsaasoq Anaanamut oqarsimavoq.
Ivalu, oqaloqatigilaarlakkit., atuarnitsinni inersimasoq kinaanerpoq oqarpoq. Annilaangallunga torsuusamut anillappunga nalullugu sooq oqaloqatigiumaneraanga. Naatsumik allatsillutit qallunaatut oqalunnikkut allannikkullu piginnaasatit misissulaarusuppagut., ilisimatinneqarpunga inimullu matoqqasumut, nerriviup qaavani allattavsilimmut isertitaavunga.
Misigisimavunga ”qallunaajunerit naammappa?”-mut piukkunnassutsimut misilitsillunga, suliluunniit misilitsinnanga angusinngitsooreerlunga. Sapinngisarali tamaat angusiniarsarivunga. Qallunaatut taaguisarnera kukkuneqarunnaavippoq. Ilagisartakkakka qallunaajupput. Qallunaatut ilinniartinneqartarnitsinni maligassiuisuuvunga. Qallunaat oqaasii pikkoriffigerusujussuarpakka allaat peqatinnit qallunaannit pikkorinnerulerlunga. Nunali Pigineqanngitsup avataaniileraangama nunasiartornissannut piareerlunga, qallunaatut passera rubiiatut aappalutsigisoq akuerineqarneq ajorpoq.
Tunuarsimaarlunga neriuttarnikuuvunga malugineqarnanga nunarujussuarmi sikuusumi aanngarsinnaallunga. Ulloq taanna Anaanap Nuummut nuunnissarput aalajangiummagu timiga uulikullattoq malugisinnaavara. Nuna piuninnik sorlaqarfiusoq, atassuteqarfittulli taasariaqanngitsoq. Eqqarsaatigiinnarlugulu itummakka kiagulertarput.
Qaa6, Kalaallit Nunaanniipputit. Kalaallisut oqalunniarit!, Anaanalu kaffillertuniikkaangatta7 inoqatikka nalusakka oqartarput. Qallunarpalunnersuara malugisinnaasarpara, soorlulusooq anaanama immuanik qallunarpalunnermik nerlersorneqarsimasunga. Maanna qallunaatut oqaatsikka mamaattorujussuarmik, merianngunaqisumik qaninni mamaqalerput, toqqusaanni qallunaanngorsakka
____________________________________________________________________
5 Sikku [si-gu] (soorlu siku mamakujuk).
6 Qaa [gr-aah] (ajortumik nipilimmik isumaqartinneqakajuttartoq). *
7 Kaffemik [ka-fe-meg] Kalaallit Nunaanni persuarsiunngitsumik katerisimaarneq, kaffimik, kaagimik kalaaliminernillu pillerfiusoq (åbent husitut assigiinngitsunik susoqartillugu nalliuttorsiorneq).
mi amerlatsikkiartuinnavillutik ipisitsilertutut illutik. Aappersarissat manngertut, soqutaanngitsutut ittut qitserarlugit aniatikkaangakkit, kalaallisut ersiutinut erinageqisunut sanilliullugit arajutsisassaanngitsumik allaanerujussuusarput. Qallunaaq8 oqaasiuvoq arlaleriaq tusarsimasara, oqaaseq qaratsanni paasisassaanani akisuasoq. Atuarfimmi nipituumik atuaraangama illarpalunnerit, ilitsoqqussarinikuusakka atorlugit attaveqarniarnerma qanoq innarlerneqartigisimaneranik ersarissaasarput. Ilisimasakinnerma tunngavia, siunni putsutut qaqortutut tappiillisitsisoq nunaqavissut ilumoortut soqutiginngilaat.
Ullut tamaasa tupilattut9 angujuminaattumik suliassaqartarpunga. Nalaasaarfinniit tikeraanut siniffinnut nooqattaarnitsinni Anaanap nunavitsinni toqqissisimasumik angerlarsimaffeqalernissarput neriorsuutigisarpaa. Tikeraanut siniffinniit madrassenut pullattakkanut. Toqqavissamut naviananngitsumut ingerlaarfipput artornangaarmat soorlu Ukkusissanut10 majuarluni. Naggataani angalasut allat peqatigalugit ataatsimoorussamik uffarfeqarlutalu igaffeqarluta unnuisarfimmiilerpugut. Ineeqqami kipparissumi sovesofa, nerriveeraq madrasserlu pullattagaq inissaqarput. Anaanap neriorsuutimi eqquutsinnissaa utaqqisarpara. Apissiffissaqaratali siumut utimullu ingerlaannavippugut. Aqqummi nunarsuarmi takinerpaami, qaqqanik tamalaanik qalipaatilinnik ulikkaartumi uniffigut kisitassaanngillat.
Aataap11 inua12 70-inik ukioqarluni pinngortitamut uterpoq. Timaa illerfimmut qaqortumut poorneqarpoq, anersaavali oqaatiginikuusaani, allannikuusaani eqqarsaatiginikuusaanilu tamani piujuarpoq. Oqaluffimmi ini oqalugiaatinik erinnanillu akulerussimasunik tukappoq qarasaralu seqummakunik paasisassaanngitsunik immerlugu. Sequnngerpunga eqqaamasakkalu tamaasa, arsarnertut qalipaatigissutut aalasut, eqqaamaqqissaarniarsaralugit.
_______________________________________________________________________
8 Qallunaaq [gra-sju-naak] inuk/qallunaaq qaqortumik amilik (kalaallinit narrusuttunit nikanarsaatitut atorneqakajuttarpoq).
9 Tupilak [du-bi-larg] takornartanut qiperugaq/eqqaassutissaq (kalaallit oqaluttuatoqaanni tupilaap pissaanini atorlugit akeqqanik saassussinissani suliassaraa. Akeqqalli pissaanera sakkortunerusimappat, pissaaneq saassussisumut utersinnaavoq).
10 Ukkusissat [Ugu-sis-sad] Nuummi qaqqaq manngerlunilu innaaqqissoq (Qallunaatut ”Store Malene”).
11 Aataa [aa-daa]
12 Inua [i-nu-a] anersaaq/nukik (Danmarkip Kalaallit Nunaat pinngittaalisamik kristumiunngortinngikkallaramiuk, piusut tamarmik, soorlu inuit, uumasut naasullu anersaaqqatigiipput).
Aataa umimmatut tulluusimaartutut politikkimi inissisimasoq
silassorissusaa inngigeqisoq
pappilissamut allatai ajasoornaqisut
Mosesi, aqutsisoq mianernartoq
misikkarissusaa pingaarutilik immamik avitsisoq
kialuunniit issittup amaruata aavanik aallip takorluuginnarsinnaasaanik
Aatsaat tassani paasilerpara Aataa politikkikkut piorsarsimassutsikkullu sunniinera angisuumik siunertaqarsimasoq. Siornatigut angutitut, illumi karrysut qalipaatilimmi, qorsunnik igalaalimmi aappaluttumillu qilaalimmi naqqup-iluani pujortaatitortutut qatimaluttutullu kisiat isigisarnikuuara. Tassanngaanniilli annerungaarpoq. Inuttaa Nunap Pigineqanngitsup qilaani soqanngitsumi ulloriaavoq aqqutissiuussisoq.
Aataap annaanerata aliasuutiginerani, angerlarsimaffittaarnissatsinnullu neriuummik kuffertitsilerluta Sermersuaq qulaallugu tingivugut. Anaanaluaasiit marluulluta qimarngoqqilerpugut. Asannilerujussuartarneri tamatigut isasoortuartut malitsigalugit inigisagut allanngoqattaartarput. Kufferti imaarneqartorlu sukkataqaanik poortoqqinneqapallattarpoq. Kalaaliussusera mikisuaraararsuaq nassatarisara, nutsernerup pianik tukannerit kisissaanngitsut akornanni tammarpara. Najugara, atuarfiga avatangiisikkalu allanngoraangata tamatigut imminut ilisarisinnaanera iluliatut isasutut nakkaaqqittarpoq.
Alliguit imigassap mianersuunnissaa eqqaamassavat. Kalaaliugavit imerajuttunngornissat ilimanaateqarneruvoq. Atuarfimmi peqqissaasoq ataasinnguamilluunniit kiinnarsorani oqarpoq. Immaqaana tutsarlussimasunga. Tusaasakkali misissorneqaqqammerput. Aamma noqartarunnaareerpunga. Maanna Danmarkimi kalaaliinnaavunga. Kalaaleq nakorsamit imerajuttunngornissamik ilimanaatilittut nalunaarsorneqarnikoq.
Anaanat imerajuttuua?, atuarfittaanni ulloq siulleq nukappiaqqap nalusama aperivaanga. Apeqqut kiinnama qiterpiaatigut patinneqartutut misinnarpoq.
Oqaatsit soorlu ”grønlænderstiv” aamma ”guldbajer” ulluinnarsiutaapput. Ilinniarnertuunngornialerama meeqqat atuarfianni inuit kalaallinut isiginnittariaasaasa sakkortoqisut allanngornissaat neriuutigigaluarpara. Piginnaasanilli misilitsinnissaq nutaaq aqqusaartussanngorpara, angusinissannullu ataasiaannaq periarfissaqarpunga. Allat ilaarlugit inuiattut qularnerit nikanartumik quiasaarutitut atortalerpakka. Uangami illaqataaguma illaatigisinnaanngilaannga. Kinaassusera blå bog-imi allaaserineqarnittut saatsigaaq, allaaserineqarnera atuaqatima allaaserineqarnerannut sanilliullugu soorlu oqaatsinik ulikkaarutaannarnik immerneqarnikoq. Allaaserineqarsimavunga niviarsiaraasunga nipaatsoq assigiiaaginnarmik nipilik. Siunissaq pillugu allaaserisami allassimavoq, sianiginngisamillu siulittuut imminik eqquulluni: Siunissami Ivalu Danmarkimi kalaaliuneq pillugu atuakkiorsimassaaq”. Atuarfimmiaasiit piffissaq atugara taaraluaqisoq, Aataap, ullorissatut aqqutissiuussisuma siunni qaamaneq takutippaa.
Ataata pillugu ilisimasakka illoqarfimmut inunngorfinnut ilisimasattulli ikitsigaat. Inuusuttuaraanerma naalernerani annilaangaqalunga Ataata tikeraarpara. Kingullermik Sisimiuniikkama mikisuararsuuvunga. Inuit nalusama akornanni paarlaateqatigiinnikkut ilinniartuuvunga, avatangiisimmalu namminneq piunertik paasiniarlugu misissoqqissaarpaannga. Taakaniinninni isigisama inernilerneri ilusinikkiartorput. Ilaquttakka naapikkaangakkit oqaatsitigut allaanerussuteqartarpunga. Oqaloqatigiinnerit tamarmik qallunaatut nutserneqartariaqartarput, anaanamalu oqaatsit ilitsoqqussama atorsinnaajunnaarsitsisimaneranik takutitsivoq. Kulturikkut assigiinngissutsit ersarilluinnaqqissaarput. Misilitsileramaasiit angusinngilanga, ilami arajutsisassaanngitsumik oqaatsitigu piginnaasakka killeqarput.
Siullermeerlunga killissarisakka nassuerutigaakka. Anaanamut ataatamullu attaveqarnera kipillugu qimarngunersuaq unitsippara. Inuuneq uanga kisima ingerlatassara ornillugu ingerlaqqippunga. Atuarfeqarfiit akeqqersimaartumik immikkoorsitsisarnikuunerat akiorlugu universitetimut qinnuteqarpunga. Taamak pisoqarsinnaanera takorloornikuunngisaannariga tupinnaannartumik inuit ammallutik soqutiginnillutillu tikilluaqquaannga. Bachelorinngorlungalu kandidatinngorpunga, pingaarnerpaarli tassaavoq kammattaarama ilumoortunik. Ikinngutigiinneq soqutigisaqaqatigiinnermik, akuutitsinermik asissuijuitsumillu toqqammavilik. Misilitseqattaaqqaarnanga akuerineqartarpunga taamaasillungalu inuit uannut naleqqutinngittut attaveqarfigiunnaarnissai saperunnaarlugu. Nunami Pigineqanngitsumi inuunikuuvunga ingerlariaqqissinnaananga, maannalu avatinni qinertuarsimasara sumiiffissara eqqortoq nassaaraara. Qimarngunera kiisami unippoq, ilami Nuna Tunulequtassara nassaaraara.
Nuna Tunulequtaq
Nassuiaataa
Nuna Tunulequtaq tassaavoq nunarsuup affaata avannaani anersaartorfik kialaartoq. Nuna Tunulequtaq naggorippoq; takuneqarsinnaavoq nunap pissarititai amerlatsikkiartorlutillu atugarissaartut. Silap pissusiata taamaanera naqqaniit imminut suliareqqinnissamik sapiissuseqarnermik peqquteqarpoq.
Nuna Tunuliaqutaq sumiiffiit initunersaraat inoqqortussusaalu ineriartortuarpoq. Nuna Tunuliaqutaq nunaavoq asajuminartoq, taamaattumillu takornariarpassuarnit qanittumeersunit ungasittumeersunillu, taavalu siornatigut tikeraarnikunit nutaanillu tikinneqartarluni. Piorsarsimassutsikkut inuuneq naapinnernik ulikkaarami angerlarsimaffittut misiginarsineruvoq.
Illoqarfik pingaarneq: Ivalu
Areali: 139 km²
Aqutseriaaseq: Ivaluup isumaliortaasaa
Inoqqortussuseq: Alliartortuarpoq
Pisortatigut oqaatsit: Oqaatsit kalaallit oqaasiisa nipii assigiinngissitaartut, paasinartumik qallunaat morfologianik akusat.
Anaanarsiama Majap ullut ilaanni aperinikuuaanga: ”Sooruna nukipparujussuit piffissarujussuarlu atorlugit avissaartuuttutut misigisimasutit? Iluaqutissartai suugamik?
Kalaallit Nunaat eqqarsaatigigaangakku seqineq aappaluttoq aputip qulaatun - gaaniittoq oqaatsillu uummatinni paasisinnaasakka eqqarsaatigisarpakka. Kusanartut naakkittaasinnaasut tamaasa. Tikilluaqqusaanerlungali aamma eqqarsaatigisarpara. Inuit inguttarneraannga, eqqortumik kalaaliusutut isigin - anga nalikinnerulersittarneraannga. Immaqa Kalaallit Nunaannut tulluanngilanga. Anniaat taanna nammassallugu artornarpoq. Misigisimanarpormi sumiiffimmiit nuannarinerpaasamiit peerneqarluni.
“Kalaallit Nunaannut utissavit?”
13-inik ukioqarlunga Danmarkimi angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarpunga. Ukiut marluinnaat Danmarkimi najugaqarnikuugama suna tamaat suli nutaajusutut misinnaqaaq, qallunaatoorpiarsinnaanngilangalu. Eqqaamaqqissaarpara pæda - gogit inimi imaluunniit allaffimmi oqaloqatigigaangakkit Kalaallit Nunaat eqqartor - neqaleraangat apeqqutinnaavat taannaajuaannartoq: ”Kalaallit Nunaannut utiss - avit?” Taamani qanoq isumaqarlutik aperisarnersut paasisarnikuunngilara, ullorlu manna tikillugu nalornisarlunga. Eqqarsartarnikuuvunga immaqa alapernaallutik aperisartut, imaluunniit 13-inik ukiulimmut apeqqutissaaleqillutik taamak aperis - arnersut? Meeraagama iluamik paasilluarsinnaanngilara. Ullumikkut ilimagaara taamani pædagogit paasinngikkaat Kalaallit Nunaat eqqartorusukkiga siunis - samik pilersaarusiornissaq, imaluunniit ataqqineqarunnaarnissamik ernumanera samminngikkaluarlugit. Itisuumik eqqartuinissamut qununata oqaloqatigiilluta.
Kalaallit Nunaat pillugu itisuumik eqqartuineq ajorpugut. Eqqarsartaatsikkut pe - qqissuunermut tunnganerusarput, angerlarsimaffiummi avataanut inissiisarneq peqquteqarpoq meeqqamut paasiuminaasinnaasumik. Immaqa aperisimassagaluarpunga: ”Kalaallit Nunaannukalaarnissaq immaqa pitsaassagaluarpoq?” Misiginarpormi eqqartornissaa saperrakkaat. Kimigiisernissara uanga aamma saperpara, misigisimanngilangami taamaaqqusaallunga. Meeraannaavungami. Kalaallit Nunaannut angalanissaq eqqartuleraangamikku soorlu alersit atisassamik qalipaataat sorliussanerinik eqqartuisut. Taamak nipilimmik eqqartuisaraluarlutik piaarisarsarsimagunanngillat. Massakkut aperisinnaajunnaareerpakka. Apererusukkaluarpunga, kukkusumimmi eqqartornissai kissaatiginngilara. Ullumikkut pædagogit oqaloqatiginissaat takorloorpiarsinnaanngilara, taamanimi immitsinnut attaveqarnerput angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarninnut tunngavoq. Apeqqutigerusutakka eqqarsaatinniinnikut amerlaqaat, ilisarisimanikuuaanngami. Apeqqutit uanga akisassarinerugunaraluarpakka.
Akissutit paaserusukkaluarlugit attaveqarfigiunnaarnikuuakka, ilami nuukkama aatsaat paasillualernikuuara pædagogit kalaallinik isiginnittariaasii pitsaanngitsut, sianiginngisannik aamma pigiliussimallugit. Taamak misigiunnaarnikuuvunga. Takorluukkat pigiliussimasakka iperarniarsarisariaqarsimavakka kalaaliuneralu tulluusimaarutigeqqilerlugu – tulluusimaarneq nungusarneqarani inerisarneqartussaasimagaluartoq.
Nassuerutigisariaqarpara najugaqarfiginikuusama eqqartuisarnikuunera peqqutaalluni Danmarkimi Kalaallit Nunaanniluunniit najugaqarusunnerlunga suli nalullugu, nalornineralu kukkusutut misinnarpoq. Naatsiivimmi arsaattarfimmi arsaattarpugut, inimi tammuunik pinnguaateqartarlutalu peqatigiittarluta. Imalu oqarfigitinnissara amigaatiginikuuara: ”Sorusunnerlutit paasissaqqaarpat. Massakkut paasisariaqanngilat. Piffissap takutikkumaarpaa.”
Andreas kisiat Kalaallit Nunaat pillugu eqqartueqatigisinnaanikuuara. Kikkut tamarmik naligiimmik pineqarnissaat taavalu meeqqat ilai pisariaqartitsinerusut inissaqartinneqarnissaat eqqumaffigisarnikooqai. Kisiartaalluni uagutsinnut najugaqartuusunut soqutiginnilluarlunilu paasinnilluartangaarami tissisaarisinnaasarpoq – annernanngitsumik nikanarsaasumiunngitsorlu. Pædagogit allat misiliisaraluarlutik isummatik pigiliutiinnakkatik iperarsinnaaneq ajoramikkit, quiasaarigaangamik tissinarneq ajorput. Andreas bamserujussuuvoq umilik kakiorninillu ulikkaartoq.
Pædagogit Københavnimi ukiumoortumik ”Grønland i Tivoli”-mi ilaqutakkalu peqataasarnitta pingaassusaanik nalornisilertarpaannga. Pædagogit isumaqarput ilaqutamma takunissai uannut iluaqutaanavianngitsoq. Ilinniakkaminni sammisimanngisatik eqqartorusunneq ajorpaat, taamaakkaluartorli Københavnimut Tivorleriarnissara pitsaanngitsutut nalilertarlugu.
Anaanarsiama Majap ullut ilaanni aperinikuuaanga: ”Sooruna nukipparujussuit piffissarujussuarlu atorlugit avissaartuuttutut misigisimasutit? Iluaqutissartai suugamik? Imaanngilaq ataasiinnarmik qinersisariaqartutit.” Silarsuaq nutaarluinnaq ammarpoq. Danmarkimiinnera tamangajaat suna qinissanerlugu ernummatiginikuuara. Maannali – siullerpaamik – paasineqarluarpunga. Avissaartuunerup suunera takuaa: imaaliallaannaq qinersisoqarsinnaanngitsoq. Danmarkimi nalimmassalluassaguma ”aaqqeqqaarnissara” pisariaqanngitsoq. Soormi qinersissagama? Kalaallit Nunaannimi Danmarkimilu peroriartorpunga. Nunat taakku asannissuseqarfigaakka – assigiinngitsutigut, aap, kisianni naligiimmik. Inunnguuserinngisannik suiaassuseqarnera peqqutaalluni angerlarsinnaannginnera aliasuutigaara. Neriuulli iperarusunngiivippara. Imminut eqqaasillungalu allanut eqqaasitsissutiginiartarpara kisimiinnata. Ilaanni misigisimanartarpoq kinaassusera inissaqartinneqanngitsoq, Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu. Misigisimanartarpoq sumiiffiit marluk akornanni puttalaarujoorluni, iluamillu nunasisinnaanani. Eqqarsartaatsimili tassani pujorsiorujoornianngilanga. Oqaatsikka, piorsarsimassusera kinaassuseralu timinni nammappakka – kialuunniit arsaarsinnaanngilaanga, nammineerlungami kinaassusera Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut eqqunnikuuara. Akitsuuteqarnikuuvoq – soormi?
Skovbyp avatinnguani angerlarsimaffittaara?
18-iliinnissama tungaanut Lindeholtimik taaguutilimmi najugaqarnikuuvunga. Skovbyp avatinnguani naasorissaasut illoraa. Isaaffianut sangugaani taaguut ujaqqami qalipassimavoq. Akuttusuumik eqqarsaatigisaraluarlugu takorloorsinnaavara. Naasorissaasut illuisa takisuut tunuanni, arsaattarfiup måliata sinaa trampoliinalu takuneqarsinnaapput, aamma naatsiiverujussuup ivigai qarsullugit isikkivik ersippoq. Illup qiterliup kiileriani uanga najugaqarnikuuvunga. Lindeholtimi kisiartaallunga taamani kalaaliuvunga. Taamaammat pædagogit Kalaallit Nunaat pillugu aperigaangata oqaluttuunissaannik akisussaasutut misigisarnikuuvunga. Eqqarsaatigilluarukku akisussaaffik uannut nunannullu tunnganerusoq ilimagaara, pædagoginuunngitsoq. Isummat pigiliutiinnakkat eqqartorneqaleraangata oqaloqatigiinneq allanngortarpoq. Inuit marluk akornanni oqaloqatigiinneq, inuit marluk qarasaasa iluanni oqaloqatigiinninngortarpoq.
Aatsaat 16-inik ukioqalerama inunnguuserinngisamik suiaassuseqarneq pillugu paasisaqarpunga. Sapaatip akunnerata naanerani ullaakkut Go’morgen Danmark inimi fjernsynikkut aallakaatippoq. Ullaakkorsioreertunga inunnguuserinngisaminik suiaassusilik aallakaatitami pulaartuuvoq. Tassani aatsaat paasivara inunnguuserinngisamik suiaassuseqartoqarsinnaasoq. Danmarkimi hormoninik nakorsaatitortalerpunga taamaasillungalu nunannut utersinnaajunnaarlunga.
Angerlarsimaffinnut Kalaallit Nunaannut attaveqarnerma pingaassusaa aasit malugaara, eqqartornissaalu qanoq ajornartiginersoq.
Inuusoqigama imminut illersornissara nalunaqaaq. Arlaannut akuusutut misiginissannik pisariaqartitsinerma illersornissaa, ilami ajunnginnissannut pingaaruteqaqimmat – akerlinganimmi misigineq tassaavoq avataaniittutut peqataatinneqanngitsutullu misigisimaneq. Ilaanni pædagogit akissutit pissarisatik pineq ajorpaat. Uanga, Kalaallit Nunaat kalaallillu akissutit pisariaqartitagut pineq ajorpagut. Peroriartorninni ilinniartinneqarpunga qallunaat ataqqissagikka. Taava immaqa taamaaliuinnarsimasunga. Ilunni soorunami kamallungalu aliasuttarpunga. Meerarli oqaasertaliinani akuuginnartoq ajortuliorneq ajorpoq. Inersimasut oqarfigisarpaannga uannut suna ajunnginnerpaanersoq, tassaavorlu Danmarkimi najugaqaannarlunga ullut ilaanni inersimasunngoruma Kalaallit Nunaannut feeriartassasunga. Piffissap ingerlanerani aperisarunnaarlutik qanoq isumaqarnerlutik oqaatigiinnartalerpaat. Oqaraangata: ”Danmarkimi najugaqarneq sungiuppat,” akerlilerneq ajorpakka. Meeqqat amerlanerpaat akerliliinavianngillat. Inuiaassusermut tunnganngiivippoq, inersimasulli suut pingaarnerinik oqartussaasuseqarnerannut tunngalluni. Aamma eqqaamassavarput qallunaajusut uanga takornarluinnakkannik, ilinniartariaqakkannik isiginnittaaseqarlutillu kulturillit. Inersimasut inuuninniittut sorpassuarnik ilinniartippaannga, uangarpiaallungali inooqataanissannut tunngavissannik ilikkartinngilaannga. Soorluluunniit akuutinniarnanga inissiinnaraannga. Taamani suli ukiukkut tujuuluaraqartarpunga, naamik, suli Danmarkimi najugaqarneq sungiunnikuunngilara. Soormiuna taava oqartartut Danmarkimi najugaqarneq sungiunnikuusimagiga? Peqquteqarsimassaaq.
Misiginartarnikuuvoq Danmark ”ajunngitsuusoq” Kalaallit Nunaallu ”ajoqutaasoq”, uangalu tassunga erligisannik iperaasariaqassagaluarumaluunniit tulluarsartariaqartunga. Avissaartuuttutut misigisimavunga. Danmarkimiikkaangama aperineqartarpunga qaqugu angerlarniarnersunga. Ilaquttakka Kalaallit Nunaanniittut oqaloqatigigaangakkit aperisarpaannga qaqugu angerlarniarnersunga. Angerlarsimaffilli suunersoq nalusutut ippara. Meeraannaallunga aali silarsuit assigiinngitsut marluk akornanni qinersinissannik piumaffigineqarpunga. Silarsuit assigiinngitsut marluk eqqartorneqarnerat paasiuminaannikuuvoq. Ulloq manna tikillugu paasiuminaappoq.
Kinaassuseq eqqussaq
Taamani atuarfimmi inunnik tarrarsorfissaqanngiivippunga. Atuartut qallunaajoqaat. ”Rød grød med fløde”-mik oqaraangama soorlu inuunera tamaat Danmarkimi najugaqarnikoq, meeraqatimali illaatigiuarpaat. Nik & Jay tusarnaartarpaat, uangalu Julie Berthelsen tusarnaartarpara. Juliemi tarrarsorfigisinnaavara. Eqqarsartarpunga inuppassuit aamma tarrarsorfigisinnaagaluarlugu nalorrakkaat.
Kisimiittutut misigalungalu uanga nammineq qinigarinngisannik isigineqartutut misiginikuuvunga. Kalaallit Nunaannut tunngasumik eqqartuisoqaleraangat kikkut tamarmik qiviartarpaannga. Misigisimanikuuvunga nunarujussuaq kisima takutittussaallugu, uffa taamani meeraannaasunga inissaqartutut misigerusuttoq. Atualerama ilinniartitsisora oqaluttualiaaqqamik atuffassivoq. Oqaluttualiaaqqami kalaaleqarpoq. Kalaalertatuaagama qiviariarlunga aperivoq: ”Danmarkimiiginnassavit, imaluunniit angerlangajalerpit?”
Ilinniartitsisup atuaqatikka tamarmik tusaasut aperimmanga ”angerlarniarnersunga”, pissaanermik atuivoq. Ajunngitsuinnarmik eqqarsarluni aperinngilaq. Meeqqat avataannut inissippunga, naluaralu sumiinnersoq – soorlu uanga utaqqiisaasumik tikeraaq maaniittussaanngitsoq. Ulloq manna tikillugu oqaatsit tassaapput kiap ”eqqortumik” qallunaajuneranik taavalu kiap ”tikeraajuneranik” oqaluttuartut. Meeraallunga taamatut qiterpiaanut inissinneqarnera qanoq qisuariarfigissanerlugu naluuittarnikuuara. Ima akisimassagaluarpunga: ”Sooruna atuaqatima saanni taamatut aperivit? Meeraannaavunga, naluara. Maaniinnera naammanngila?” Taamaattuunngilangali. Misigittaatsoq, nillertoq isertuanngitsorlu – qanorsuaq taarusukkukku tassa illit. Sjællandimeersumut taamak aperisimassagaluarnerpa? Allatut oqaluttarlunilu pissuseqarluni nalorninartuusoq paasisinnaassagaluarpaa – tapersersuillunillu?
Erloqerujussuarnerit apeqquterujussuillu
Eqqarsaatigillattaasarpara immitsinnut qanoq pissuseqarfigissanerluta nalusaripput. Naluarput qanoq isilluta imminut illersornata tusarnaarsinnaanerluta. Qanoq isilluta immitsinnut isigisinnaanerluta nalilersuinata. Qanoq isilluta allat anniaataat nammineq anniaatigilernagit inissaqartissinnaaneripput. Qisuariarnissarput sungiunnikuungaaratsigu najuunnissarput puigornikuuarput.
Kalaallit Nunaata Danmarkillu pissanganartorsiorfii malugiuaannarpakka. Uagut akornitsinni. Naluarput qanoq immitsinnut pissusilersorfigissanerluta. Paatsooqatigiilluta oqaloqatigiittarpugut; oqaatsit atuinnarnagit aamma timitsinnik, isitsinnik peqannginnitsigullu oqaloqatigiinnitsigut. Oqaaseqannginneq akuersinertut, kamassaqarneq qujasuinnertut anniarnerlu sanngiinnertut paasisarparput. Oqaloqatigiissinnaaneq ilikkarnikuunngilarput; oqaatsinut tunnganngitsut, inuppalaarnermulli tunngasut.
Pinikut kisiisa pineqanngillat. Ullumikkut immitsinnut isiginnittariaatsitsinnut tunngavoq. Danmarkip Kalaallit Nunaat pigisutut annatassatulluunniit isigaa. Kalaallit Nunaat Danmark tigooraasimasutut sulilu tigooraasutut isigaa. Naligiilluta isiginissarput ilikkarnikuunngilarput. Immitsinnut sapinnginnissarput ilikkaannarnikuuarput. Naammanngilaq. Naapiffeqartariaqarpugut, inummiit inummut. Soqutiginnivilluta ataqqinnillutalu naapikkaangatta, isummat pigiliutiinnakkat pissaaneqarniunnerillu qimallugit, namminiussuserput ilumoortoq atorlugu, immitsinnut takunissatsinnut periarfissaqalissaagut. Oqaluttuarisaanerput, isummagut nutaartaqanngitsut naatsorsuutigullu puigulaarlugit, inuttut misilittagalittut, takorluugalittut misigissusilittullu immitsinnut isigaluta.
Tassunga killissagutta ilumoorusunnersuatta iperalaarnissaanut sapiiserluta paasinninniarnissarput pisariaqarpoq. Sapiiserluta qalleraagata nalilersuigatalu tusarnaarluta. Aatsaat inuunitsinni piviusut pillugit immitsinnut tusarnaalerutta, iliuuserisartakkavut uteqattaarunnaassapput.
I hated it to fit in. The girls my age had blonde hair, light skin, green or blue eyes. Nothing of the sort I had.
Denmark
I always grew up believing that we were in the wrong.
As we were “alcoholic, suicidal, and drug abusers.”
I was told by the people surrounding me that everyone from my home, my family
and my friends were bad people, and I was lucky to be different from them.
That I had a chance to change before it was too late.
But what was there to change?
I had everything a child would want and need in their life.
Love, peace and care.
It all became clear to me after we moved away from home to a place where
the air was warmer and the ground green, though not like how it was at home.
It was green. Green without the fruit or the berries. Green without the life the
animals brought – the change and passage of nature they overcame every year.
Simple and just.
It was warmer too. My skin glowed under the sun and wasn’t as irritated as it
was at home. I saw my people there, yet the whispers of the others lingered over
their heads, burdening them with their heritage.
The pride and joy of being Inuk wasn’t as bright and strong as it used to be.
Suddenly, the green turned ugly. The berries, bitter. The animals, evil. The others
told us there was no green to begin with. Hatred lingered in their gazes, belittling
their ancestors for their beliefs and ways.
At that age, I didn’t understand much of the difference that we had, the barrier
of who was who, better and worse.
Us and them.
I clearly remember a project at school where we were asked to tell the story of
a country and its most known explorer—the “founder”.
I had my heart set on Spain. I was in awe of their culture and found their history
fascinating. However, just before I started my research about the country, my
teacher handed me a book about Greenland. Since it was my home, my land, I
was obligated to tell a story about Greenland. About our “founder”.
“You’re a Greenlander, I think it’ll go well with you talking about Greenland.”
He addressed me.
“Greenlander.”
I didn’t mind the word, neither did I correct him – he was right. It was just that I
had never addressed myself as such, but as Inuk, a human, a person.
I remember my classmates being grateful they hadn’t been assigned Greenland.
And I remember beginning to resent having it myself, following in their direction
of hate and disappointment.
I hated it to fit in. The girls my age had blonde hair, light skin, green or blue eyes.
Nothing of the sort I had.
I may not have looked like them, but that didn’t mean I couldn’t act like them.
I started to hide my identity, my heritage, so I could be just. Like. Them.
I started to change into someone I didn’t know. Someone who my family couldn’trecognize.
I turned into someone who wasn’t me.
I started listening to the same words others before me had heard, and the words
hung heavy on my mind and soul, dragging me deeper into the self-loathing.
“Be happy we saved you and not someone else.”
“We did those things with the best intention.”
And it stayed like that, me belittling myself and who I was, until we moved away
to Greenland again, back home, but it wasn’t my home anymore.
Or was it?
Greenland & Alaska
Back in Greenland, my mother pushed me to practice our culture, how to drum
dance and sing, but it never really stuck until she made me apply for the Artic Win-
ter Games Culture Delegation, in which I had low hopes of being accepted into.
I mean, what was there to accept about me? I could do nothing. I didn’t know
how to perform. Sure, my mom had pushed me to learn how to drum dance,
but again, it didn’t stick with me. All I could do was draw and design, show off
my artistic skills and maybe help design something to be used at the games or
perhaps a performance.
After I sent my application, I almost forgot about it. As the months passed, I went
on with my life, focusing on my education. That was until my mom’s close friend
called me. Why doesn’t she call my mom directly? I thought. ”Congratulations
Aviâja. You’re one of the first ones to be accepted for the Arctic Winter Games
Culture Delegation. You’re going to be performing in Alaska.
”I was confused, excited, yet anxious. What if I disappoint them?
I could barely fully speak Greenlandic. I had removed myself from the mindset
that I was a Greenlander, and now I was suddenly thrown into the world of culture
and identity. I was lost. The question rose: “Who was I?”
I was a Greenlander, right? No. I didn’t have a right to be a Greenlander—I could
barely speak the language! And I wasn’t exactly fighting to show that I was a
Greenlander.
I was “fake.”
But I had a chance to change that. I had a chance to make good.
And that’s what I did.
I practiced, made mistakes and learned.
Over the course of several weeks, we created a performance. It was rooted in
mask dancing and drum dancing. It was different from what I had seen before.
It was wonderful, mind blowing.
Had I really been distancing myself from this?
Kept away from expressing my culture because of shame?
Shame over who I was and came from?
It was ridiculous, I was ridiculous.
I changed myself to fit in and be just like the others, but then again, I was just
a child.
I was just a child when people pressured me because of my culture, of who I
was and could become.
“Alcoholic.”
“Suicidal.”
“Drug abuser.”
“Greenlander.”
I was just a child.
And finally, when we had finalized our performance and traveled all the way over
to Alaska, I realized the difference between us and them.
They wore their culture with pride, dignity and respect, showing off their unique
and beautiful culture proudly. Something I hadn’t seen, something that was alien
to me.
Something I was jealous of, and something I wanted to change.
I wanted that pride, that joy of being who you were born to be.
And that’s what I’m still working with today: to ignore the teachings of those
who speak with degradation and injustice. I listen to my elders’ teachings, their
stories, and carry on their knowledge to others by performing, holding speeches
and creating stories of my own.
Now, when I see green, I see berries with sweet juice, I see animals nurturing
their young ones, I see my ancestors, sisters and brothers. I see Inuit.
“Du er da ikke helt dansk, vel?” “Er du ikke fra Afrika?” “Undskyld, men er du fra Brasilien?” “Du er da ikke fra Grønland?” “Det kan da ikke være rigtigt! Med det hår?”
”Ataata, sinnattorpit?”
Neriuppunga imarujussuit, orpippassuarujussuit kusanartut narsaaterujussuillu assigiinngitsorpassuarnik naasullit sinnattorigitit. Neriuppunga aalisakkat ma - mavissut piniarnerlu iluatsilluartoq sinnattorigitit. Imaluunniit Sassuma Arnaa, immap anersaava, ilinnut, arfernut aalisakkanullu paarsisoq, immami naloqatigi - viuk? Ataata, sinilluarina. Inuulluarit.”
Ataata takuss.
Ataataga inissisimalluaqqissaarluni nerriveeqqap qaavani qummuattap iluaniip - poq, naneruut ikumavoq assingalu qummuattap qaavaniilluni. Qungujulavoq, eqisalunnerisa isai eqittutut ippai, uanga isikka, siunissami eqisalunnissakka. 28-inik ukioqarpunga. Qaammat ataaseq matuma siorna assaa paaralugu uterii - serfigivara naggammik qiviaqqullunga: ”Ataata, ueriarlutit isigilaarsinnaavinga?” Kalluppallattarnerit nipituut peqqissaasullu perpalunneri kisimik akisarput. ”Ataata, Frejajuna, maaniippunga, tusaasinnaavinga?” Assai angisuut, pullattut annersin - nagit sakkortuumik naqippakka. Maani issiaannarsinnaanngilanga, qaqortunik kitsilillit isillu sequnngigasut oqaloqatigiinnarsinnaanngilakka. Taamaattumik Fal - sterimiit Københavnimut qimuttuitsunik angerlaqqiinnarpunga. Aqaguani isini kusaqisut uisissimavai weekendimilu inimut allamut nuulluni. Ataasinngornermi ullaakkut toquvoq. Novembarip arferngat, 2023. Innanganerani imaq Sassumallu Arnaa ilagigai kissaatigisarnikuuara. Imminut takorluuisippunga – sumunnarnissa - anut neriuut. Piniartoq, aalisartoq, nipilersortartoq, assassorluni eqqumiitsuliortoq, qatserisartoq, ikinngut, qatanngut, erneq ataatarlu. Kalaaleq utoqqaq utoqqali - nerusussaagaluartoq. Aaga, nukiga, inuuniallaqqinnera, amera, isikka tunniuppai.
”Arnaa toqummat oqarpoq: ”Tassa aatippoq,” anaanaatalu toqunerata aqaguani qaannamik nassaarfiani ataatama arsai maanna siarualerpagut. Ukiuni 30-ni ullut tamaasa qimmimik aneerussisarfiani.” Ataatannut oqalugiarpunga. Stubbekøbingimi Standjægernes Hyttemiippugut. Ikinngutitoqqat, ilaquttat uangalu ikinngutikka arlallit tapersersuerusuttut ini ulikkaarpaat. Naggasiivunga: ”Immamut avalalluta siarualerpatsigit, neriuppunga immap anersaavata tikilluaqqulluassagaatit. Inuulluaqqutikkigit tamaasa, skåleerlutillu. Ataata, takuss!” Paasisinnaanngilara sapersimannginnakku. Ilumut taamaalioqqammerpunga? Pisoq ilumoorpa? Piumavungali, oqaaserpassuit sukkaqalutik takkussuummata oqalugiaat minutsit 15-it atorlugit allappara. Eqisserusuttut tamakkerlugit eqippakka, qujasut tamakkerlugit qujaffigaakka. Qanerit, isit assallu akornisigut ingerlaarpunga, qungujulallunga asanninnerujussuup maliisigut puttalaarpunga. Sarfap nutaamut angalatilerpaanga. Apeqqutinik akissutisinikuunngisannik pilersitsivoq, amima ataani puaasarput. Anersaat saarnginni iterput aallartillungalu. Imminut ilinniarnerorusuppunga, imatoqarsuaq una, ilunni mallilersimaqisoq ilikkarusuppara. Uffami suli maaniikkallarmat taamak misigilersimaguma.
Niviarsiaraq Sassuma Arnaanik ujaarlertoq
Arfinilinnik ukioqarlunga annoraaqarlunga, qimussini issiallunga aanaaqqiima ulua paarivara, ulu maanna talinni saamerlermi, uummatima eqqaani kakiortinnikuusara. Niviarsiaraq Sassuma Arnaanik ujaasisoq pillugu isiginnaartitsilerpugut. Stubbekøbingimi meeqqat atuarfianni atuaqatinni kalaalertatuaallunga inuttaq pingaarniulinnginnera aliasuutigeqaara. Paniorusukkaluarpunga piniagassanik nunaqarfimmillu annaassisoq. Uangaasussaagaluarpoq ilaa?
Ataatama peroriartornera Kalaallit Nunaanniillu eqqaamasat pillugit eqqartuisarnerput eqqaamavallaanngilara. Ataatama oqaatsit puigorsimasai atorlugit tallimanut kisitsinissara iluunngarlunga ilikkarusunnermik ilikkarnikuuara. Soorlu pigisaq, Nanortalimmiit Qaqortumut Amagerimullu, naggataatigullu Nykøbing Falsterimut nutsernerup tukannerani tammarnikoq. Ukiut tamaasa orpik kaavikkaangatsigu kalaallisut erinarsortarpugut ”Gavida, gavida, gavinjaput”. Orpimmi naneruutit kalaallillu sapangaasa uilasorilanerini nipituumik erinarsorpugut, illarluta, peqquneqarnitsituut pulluta, aquilluta. Allaanerunerput eqqartunngisaannarparput, taamanimi taamaattussiaannaavoq. Pinngortitamiittaqaagut, immap eqqaani, maanimi eqqissinartumi namminiusinnaavugut. Aalisakkanik, raajanik nujuartallu neqaannik nerisaqaagut. Miseraq qallunaallu naatsiiaat nutaat. Pupiit kiilorpaaluit pinngortitami katersat, iviit equnneri naatsiivitsinniit katersagut suli amerlanerit. Akornatsinniikkunnaarsimasut eqqartorpiarneq ajorpavut, ukiukillungali ilikkarnikuuara inuusuttunik aamma toqusoqartartoq, inuunerlu ilaanni artornartaqisoq.
Ataatama illua poortoratsigu inuunerisimasat nipillu nipeqarunnaarnikut tusarsaapput. Pisatarpassuit akornanni puisip amianik nassaarpunga, kiinarpak, akiseq qimussimik arnanillu kalaallisoortunik allapalaarnilik, siarngit sapangaaqqanik sanaat arfineq pingasut, Nanortalimmiit Qaqortumiillu mappit assinik imallit pingasut Nini Alicellu matusartua mersorfinnik imalik. Kingornussassaminivut mianersortunnguamik karsinut iliorarpakka nalunaaqqutserlugillu ”GRØNLAND”. Niperpassuit apeqqummut alliartuinnavittumut akissutaasinnaasut. ”Kinaavunga? Sumiippunga? Suminngaanneerpunga? Akissutissaqartippisiuk?”
Nammineq nunagisami takornartaq
25-inik ukioqarpunga. Kingusissukkut imerniartarfimmiippugut putsumi immiaaqqallu akornanni issiaarluta. ”Ilami, nunap allap Danmarkiunngitsup Kalaallit Nunaat nunasiarisimasuuppagu ajornerusimassannginnami?” aappara anneruniarpasittumik isikkoqarluni oqarpoq nangillunilu: ”tassami, piviusoq alla takorluulaariarutsigu, taava Ruslandi USA-luunniit nunasisoq takorluulaaruk?” Siulikka anersaanni kamattorsuupput, ilora tamarmi annernarpoq. Piviusoq alla takorluussagutsigu, uffami taava piviusumi tassani nunasiaataasoqanngikkuni, kikkullu tamarmik nunartik pigiinnarlugu!?
Qaammat tulliuttoq kangerlummi, Valbyparkimi, sivisuumik pisuttuarpugut. Suaartarusullungalu nilliarusuppunga. Ikit iteqisut ammarneqaqqipput, akisinnaanngilanga, eqqartuisinnaanngilanga, piumanangalu saperpunga. ”Qaa, Freja, iluamik – naqisimaneqanngilatit. Kalaallit Nunaat nunasiaataajunnaareerpoq. Aamma kalaaliviunngilatit, kalaallisulluunniit oqalussinnaanngilatit? Kalaalinganngilatilluunniit. Taava qanoq isillutit ilisimasaqassagavit?” Aalajangersimasumik tasiorpaanga, iperarsinnaanngilara, asasannit sumiginnagaasutut misigineq iperarsinnaanngilara, imminut sumiginnarnera akerlilersinnaannginnakku. Imminut avissinnaannginnama imminut annaassinnaangilanga. ”Eqqaamalaassavat Kalaallit Nunaat pillugu bacheloriliornikuugama, oqaatiginiakkakka ilisimasaqarfigaakka.” Qulliit nilleqisut kamaqaqisullu ulussakkut nakkaapput, ileqimisaartorpungalu. Imminut mattutiinnassaanga, mattuteriarlunga tammarlunga. Nipera qamillugu, siulikka qamillugit. Kalaallit Nunaat pillugu nutaarsiassaqartitsivinni eqqartuisoqaleraangat aapparma oqaasertaliinnissaa annilaangagisarnikuuara. Kalaallit Nunaat pillugu inuit allat eqqartuileraangata oqaasertaliinnissaa annilaangagisarnikuuara. Timinni soorlu toqunartoq siaruaattoq, imminut nipangersiinnartalerpunga. Inuit allat oqaasertaliinnissaat uangalu nammineq oqaasertaliisinnaannginnera annilaangagisalerpakka.
Aqqusinermili kiinnani takusartakkanni, kiinnanilu oqaluttuni takusinnaasarpara inissikkuminaatsittaraannga. Ilami aamma qallunaannganngilanga? Qitserartinnerit, taaguutit isillu misissuisut nutsanni ipput, aminni, oqaluttuanni. Akeqqersimaarneq soorlu annoraamineq aminnut attuutilaaqattaartoq. Akeqqersimaartumik aperineqarnerit tamaasa annoraamineq nipputivittarpoq. Ilisimaqalaanngilangami.
”Qallunaaviunngilatimmi ilaa?” ”Afrikaminngaanneerpit? Aperilaa, Brasiliaminngaanneerputit ilaa?” ”Kalaallit Nunaanninngaanniinngilatit ilaa?” ”Sallunak! Nutsat taamaattut?” ”Kisiannimi qas’ procenti?” ”SUMINNGAANNEERPIT????” ”Takuneqarsinnaanngilaq??” ”Qallunaajullutillu kalaaliuguit allanit aamma akusaasimassaatit?” ”Uanngaanneersimassaatit aamma?” ”Uku aamma aaqatigisimassavatit?” ”Genitit misissortinnikuuigit?” Sallunak, Brasiliaminngaanniinnginnavit!?” ”Nutsat taamaattut? Kalaalerpasinngitsigisut?” Ilami illit allamiorpasinnermik.” ”Nutsatit attorsinnaavakka.”
Uannut ilisarisimannittuususi
Taanna uannut toqqissisimatitsinngitsoq nipangersaasorlu aappariunnaarnikuuara. 29-nik ukioqarpunga Saxogademilu cafép matunissaa piareersarlugu. Arnaq Inuk sanioqquttoq qungujuffigaara qallukkalu qullarlugit. Qalluni qullarpai TAKULLUNGALU. ”Unnussiorluarina,” sanioqqukkaminga oqarpoq. Anersaatsigut immitsinnut ilisarivugut, immitsinnut takuvugut. Killitseqqallunga issiavik takisooq nerriviup qaavanut ilivara, qullimineq ulussanni kuuppoq. Ilummut anersaarlunga qungujuppunga eqqarsarlungalu: Naa, taamaattoqaraangat nuannernerpaasarpoq. Paasineqartutut misigisarpunga. Nalunngikkaangakku inoqatima akornanniittussaallunga nutsakka sukallugit qilertarpakka, sapangaaqqanik atisisarpunga, qallukka kiinaralu atorlugit akiniartarpunga, qanilaartumik qungujuttarpunga. Nutsakka takisuut toqqorlugit qilertarpunga kakiornikkalu nuisillugit. Annilaangagisarpara taakkutuulli ittunga arajutsinialeqimmassuk.
Nunarput, Kalaallit Nunaat, siullerpaamik tikikkakku 15-inik ukioqarpunga. ”Immuk sukkullu?” Angutip utoqqap isigivaanga. Aanaga, anaanaga uangalu qimusserpugut. Qaqqaq aputeqaqaaq, sermersuaq immamut aattoq takuneqarsinnaavoq. Seqinnerpoq, misinnarluni ukiuni 100-ni aatsaat taamak silaqqitsigisoq. Paasisaqarnanga isigaara ittoqertumillu aperalunga: ”Undskyld, hvad?” Qungujuppoq qallunilu qullarlugit: ”Mælk og sukker?” Sakianni kialaaq siaruaappoq. Ilumut isumaqaraluarpa kalaallisut oqalussinnaasunga? Ilumut kalaallisut apereqqammerpaanga? Tikeqqaaramali ullut tamaasa angerlasimasutut misigisarpunga. Sakianni maqaasisaqartutut misigisimanera Kangerlussuaq tikikkatta oqiliallalaarpoq. Ilulissat akornisigut umiatsiarluta seqernup anersaartornivut tamaasa apaqattaarmagit, maqaasisaqartutut misiginera suli mikinerulerpoq. Sermersuarmukaratta sikulu akimut ersittoq tullarakku misigissuseq tammarpoq. Immuk sukkullu pillugit aperineqarnera qujamasuutigaara. Akerusuuikkaluarpunga: ”Aap, qujanarujussuaq.” Qujamasunnera maani nunami tupinnarluinnartumi, inuit tupinnarluinnartut akornanniiginnarusukkaluarpoq, ilunnimi tupinnarluinnartut eqeertippai. Ataataga angerlaqqinngisaannarnikuuvoq, angalanissani kinguarteqattaarnikuuaa. Maaniissimasussaagaluarpoq, qaqqameeqqilluni misigeqqissimassagaluarpaa.
Immaqa kalaallisut oqaluttarunnaarsimanini ernumagisimagaa? Takuneqarsinnaajunnaarnini? Immaqa maqaasilluni suaartaannaavinnikuulluni maqaasinera ilukkut anorersuannguunnikuuvoq oqaaseqarsinnaanngitsoq. Immami siaruaratsigu nalunngilara Falsterip avannaata kangiani sineriak siulliullugu nalulluni ornikkaa. Qatanngutini akornatsinniikkunnaarnikut naloqatigalugit, Sassuma Arnaata taliinut. Anersaat naalagaaffiannut ingerlaqqillutik.
Qaqugukkut naammattumik kalaaliullungalu qallunaajusarpunga?
Kisiannimi uangaaginnartussaagaluarpunga, uangaavungami.
Affaanngilanga, sisamararterutaanangalu ataaseq affarluunngilanga, inuuvunga ilivitsoq. Inuuvunga. Qungussutariaavunga, tarajuullungalu sukkuuvunga, miseraq ribsgelelik. Qallunaavunga.
Pinnerpunga, ajunngitsuuvunga, kukkusuunngilanga.
Naamik, nutsakka attoqqusaanngilatit.
Asavakkit Ataata.
Nipera takkuteqqippoq. Sermeq aappoq, anersaaq iterpoq. Ataataga napparsimaviup siniffiani assani paarlallugit innangavoq. Naasut amerlanngitsut paarivai, timmissap meqqua nujaata qaanut ilineqarnikuuvoq.
Aliasunnera soorlu anersaarneq sivisooq, anersaarneq timikkut siaruaateriarluni qulinni ittoq. Oqiliallanneq aliasunnerup atinnguani qangatasutut ippoq, anniarunnaarpoq. Ataataga isigalugu ataasiakkaarluta immitsinnut eqeqattaarpugut, ullui kingulliit eqqartorpavut. Aatsaavissuaq timimik toqungasumik takuvunga. Anersaaq puuminiit anisimavoq allatullu iluseqalerluni. Akornatsinniissimassaaq, maani inimi ipeqanngivissumi, inuit kissalaartut qiasut akornanni. Naggammik inuulluaqqusilerpugut. Angutaatitaama orneriarlugu assaa tiguaa: ”Erling, inuulluarit, ajunngikkina.” Kigaatsumik malippara ingeriarlungalu assaga timip nillertup qaanut inissillugu. Nipera sajuppoq, oqaaseqarsinnaanngingajappungalu. Nipaatsumik, nipeqanngingajattumik isussuppunga: ”Hej ataata, tassa pisussaq peqaaq, aat? Asavakkit.” Nuaga iivara isillu sequnngingasut isigalugit, kiinaani utoqqarpaluttumi milaat, ilunnut assilianngorlugit toqqorpakka. ”Papa, angalalluarina. Inuulluarit, takuss.” Toqqusaakka soorlu kuussuaq. Ujararujussuaq sarfamik unitsitsisoq kuussuup qeqqinnaani inissisimavoq imerlu isinniit ammut aniatillugu. Ataatap isai. Qaavasigut aparpara siniffillu qimallugu. Akissutisinikuunngisarpassuakka pillugit uggorsartariaaruppunga. Akissutit allami nassaariniartariaqassavakka. Immami, ataatalu assigiissutsitsinni, uatsinni qimagaasuni, uatsinni allaasuni, uatsinni ataataarunnikuni. Uattut misigisimasut oqaloqatigisariaqarpakka, imaluunniit uattut misigisimanngitsut. Ullut arlaanni uanga aamma nalullunga avalassinnaanngorumaarpunga, tassanilu soqutaannavianngilaq, eqqissereersimassaangami.
"Arlaleriarlunga aamma oqarfigitinnikuuvunga kalaaliungaluarlunga silappaarit tunga pinnerlungalu, tamannali nersuinerunngilaq"
”Kalaalikasik” ”Grønlænderstiv”
”Eskimuupalaaq imerajuttoq” “Imerajuttoq”
”Nunasinikorsuit” ”Har du fået grønlandsk rundstykke?”
”Kalaalioruttorluni silalik” ”Pigivatsigit”
”Ilaquttaminnik atoqateqartartut” ”Uagoqanngippat suunngilasi”
Tassa qallunaat ilaasa uatsinnut kalaallinut oqaasinnaavisa ilaannaat.
1721-mili ajoqersuiartortitaq Hans Egede siuttoralugu qallunaat Kalaallit Nunaat nunasiaatigilernikuuaat, ullumikkullu namminersornerulernikuugaluarluta danskit naalagaanerunerat ersarittarpoq. Qallunaap Kalaallit Nunaanni tikilluaqqusaasutut misiginera, kalaallip Danmarkimi tikilluaqqusaasutut misigineraniit allaavoq. Assersuutigalugu amerlanerpaajusugut qallunaatut oqalussinnaavugut, qallunaatoorpiarsinnaanngitsullu sapinngisartik tamaat oqalunniarsarisarlutik. Danmarkimukarnissaq kalaalliniit amerlanerpaanniit pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, inuimmi ilaquttatik tikeraartarpaat ilinniariarlutilluunniit. Anaanaga qulinik ukioqarluni qallunaatut ilinniartinneqariarluni Danmarkimut aallartitaanikuuvoq. Angakka marluk aamma taamatut, qujanartumilli nuannersumik misigisaqarlutik. Illit meeqqat qulinik ukiulik kalaallisut ilikkarniassammat Kalaallit Nunaannut aallartinnissaa takorloorsinnaaviuk?
Uanga qallunaatut oqaluttarpunga “kalaalivittullu” isikkoqarnanga, taamaasillungalu kalaallit misigisartagaasa ajornersaat misiginikuunagit. Imillatuaraangama oqaaseqarfigineqallattaasarpunga, imerajuttutummi isigineqakajuttarpugut. Arlaleriarlunga aamma oqarfigitinnikuuvunga kalaaliungaluarlunga silappaarittunga pinnerlungalu, tamannali nersuinerunngilaq. Oqaluttuakka kalaallit allat misigisartagaannut sanilliullugit suunngillat, taamaakkaluartorli kinaassusitsinnut ilusilersueqataapput, ingammik nunami naligisorisami najugaqarluni. Akutaaneq peqqutaalluni silappaarinnerartinneq qanoq eqqumiitsiginersoq takorloorsinnaaviuk? Imaluunniit qallunaatut isikkoqarneq peqqutaalluni ilagineqarumannginneq ?
Ilaqutamma angalaneq nuannarisorujussuuaat, ukiorpassuarnilu ukiut tamaasa nunamut tikinnikuunngisatsinnut angalasarnerput ileqqorinikuuarput. Taamaammat nalunngilara ataqqeqatigiinneq nunani allani nassaassaasoq. Nunani allani inunnik naapitsigaangatta, alapernaallutillu nuna ilisimasaqarfiginngisartik pillugu paasisaqarusuttuarput. Feeriarnitsinniit eqqaamasakka nuannersut amerlaqaat, feeriarnitsinni inunnik kalaaliunerput tunngavigalugu nikassaasunik qinngarsuisunillu naapitsinikuunngilagut. Qinngarsuineq Danmarkimi kisimi puttuttarpoq. Tupinnaqaaq qallunaat amerlanerpaat Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasaqanngitsut, uagut ukiut qulersuit meeqqat atuarfianni atuarnitsinni qallunaatut ilinniarlutalu, oqaluttuarisaanermi Danmark pillugu ilinniartitaasaratta.
Inuit ilaat ilisimasakissinnaasarput, tamannalu ajortuunngilaq. Ilisimasakinnermiilli qinngarsuinerup pinngortarnera nuannarinngilara. Qallunaanik Kalaallit Nunaat pillugu ilikkagaqarusuttunik naapitsinikuuvunga, aamma qallunaamik aataqarpunga (anaananniit) Kalaallit Nunaannut asannilernikumik. Kalaallit Nunaannut suliartorluni nuukkami aanaga naapinnikuuaa, kingusiinnarlu katillugu. Inuunermi affaa sinnerlugu Kalaallit Nunaanni najugaqaraluarluni qallunaajunini puigunngisaannarpaa. Nunagisani, inunngorfini tulluusimaarutigisaraluarlugu Kalaallit Nunaannut asannilerpoq, toqungamilu kissaatigisamisut nunatsinni ilisaalluni. Danmarkip Kalaallit Nunaatalu atanerat nalorninartileraangakku aanakkukka kingumut eqqarsaatigisarpakka. Inunnimmi allanik taamak imminnut asatigisunik naapitsinikuunngilanga, uangalu siunissami asanninneq taamaattoq nanerusuppara. Aatama Kalaallit Nunaannut atanerata, siunissami nunat tamaginni ataqqeqatigiilernissatsinnut neriuuteqalersippaanga.
Qallunaatut oqalugit
Naalagaaffeqatigiinnermi 2004-mi inunngorpunga, eqqorluarlugu Nuummi, Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaat. Naalagaaffeqatigiinneq naligiissorisimasara. Kalaallisut ilitsoqqussaqarpunga, kalaallisuinnarli oqaluttaraluarlunga meeqqerivimmut qallunaanik amerlanerussuteqartumut nuunnikuuvunga.
Qaammatit amerlanngitsut ingerlanerini kalaallisut oqalussaavippunga. Tassanngaannaq kalaalimerngit mamarilluinnakkakka mamariunnaarpakka. Ukiukillunga kalaallit inuiaat akornanni qallunaat naalagaanerunerat ilikkarnikuuara. Meeraannaavugut, pissutsinullu malerutiinnarnissaq ilikkapallappara.
Alligama meeqqat atuarfianni kalaallisut oqaatsikka uteqqipput. Atuaqatikkalu nuannisaaqatigiittarpugut, Danmarkimiilli naturfagertitsisoqaleratta tamanna allanngorpoq. Eqqaamaqqissaarpara ataasiaq eqimattani suliaqarluta atuartuusugut kalaallisut oqaloqatigeerrakkatta. Tassanngaannaq ilinniartitsisup nilliaffigilerpaatigut. Ilinniartitsisup “qaartoornera” annilaarnareqaarput. Ilinniartitsisup kalaallisut ilitsoqqussatsinnik oqaloqatigiinnerput paasisinnaannginnamiuk kamappoq. Paasisinnaanngisaanik oqaloqatigiikkatta ingutsinerarpaatigut qallunaatullu oqalunnissatsinnut piumaffigaluta. Taamak pisoqarnera atuarfimmi perulluliortitsivoq, naturfagileraangattalu qallunaatut oqaluttalernitsinnik kinguneqarluni. Illit meeqqat atuarfimmiit qallunaajusumiit angerlarluni, qallunaatut oqalunnini peqqutigalugu ilinniartitsisuminiit nilliaffigitillunilu naveersissimanerartoq takorloorsinnaaviuk?
Ilinniarnertuunngorniarfimmi assipajaavanik misigisaqarpunga. Oqaatsitigut pisinnaasakka ajunngittuaannarnikuupput. Ilinniarnitta naammassilernerani psykologi-mi misilitsilerlunga, oqaluttariarsornermi misilitsilernermi aatsaat taamak annilaangatigaanga. Uanniit siulliullutik misilitsittut nalunngisareriarakkit pissangaqataavunga. Siulleq silappaarissorujussuullunilu pikkorittoq, atuarnitsinnilu peqataalluartartoq nalunngilara. Misilitsittarfimmiit anillammat ingerlanerlussimasoq malugisinnaavara. 02-simavoq. Ernumalerpunga, ilami taamak appasitsigisumik karakteerilerneqarsimaguni uanga taava qanoq karakteeriligaassagama? Tupaallannaannartumik misilitsilluarlunga 12-erpunga. Eqqarsalerpunga, sunamita uanga sapinngisara taassuma sapersimagaa? Nuup avataaneersut kalaallisut oqalunnerusarput tamannalu peqqutaagunarpoq angusarissaannginneranut. Ilinniarnertuunngorniarfimmi nalunngisanni pikkorinnersaat ilaraat, qallunaatulli pikkorippallaanngilaq. Censori misilitsitsisorlu qallunaajupput. Nammineq oqaatsimi atornissaannut periarfissinneqarsimagaluaruni allatut kinguneqarsimassagaluarnerpa? Illit ilinniarnertuunngorniarfimmi inaarutaasumik misilitsinninni, censori misilitsitsisorlu ilitsoqqussannik oqalussinnaannginnerat takorloorsinnaaviuk?
Piniarneq
Meeraallunga qoorortuumik seqqorneq ilikkarpara. Sakkortorpaluppoq, kalaallinulli pissusissamisut ippoq. Qatanngutigiinni tallimaasuni angajullersaagama, siullersaallunga piniarneq ilinniarpara. Ataatagalu misigisagut nuannersut qujamasuutigiuarpakka. Misigissutsit pillugit oqaloqatigisinnaanngilara, pinngortitamiikkaangattali uannut asanninnerujussua malugerujussuartarpara. Ataatama uumaniarnermik ilinniartinnikuuaanga, pinngortitamiinnaanngitsoq, sianissutsikkulli aamma. Ilinniartinnikuuaanga orlugaangama nikueqqittuaannassasunga aniguiffissaqartuaannartungalu. Piniartarnitsinniit eqqaamasamma ilagaat taamani kuuk sarfaqisoq ikaarsinnaajunnaaranni. Ataataga utiinnarani nammallunga kuukkut ikaaruppaanga.
Unamminartoqaraluaraangat nakimaallunga nikorfanissannut ilinniartinnikuuaanga. Pinngortitamut ataqqinninnerujussuara ataatanniit taamatuttaaq ilikkarpara. Ukiukillunga tuttussimatilluta tuttumik atorluaanissannik ilinniartinnikuuanga. Piniakkat uatsinnut naammattut kisiisa piniartuaannarpavut, ataatamalu piniakkatsinnik qujamasunnera ersarittuarpoq. Taamani sisamanik tuttussimalluni, naliginnaasumik sisamanik nammanneq ajornaraluartoq, nammineerluni apuussinera qujamasunneranut takutitsivoq. Piniakkani asiutiinnannginniassammata kisimiilluni kilometererpassuit pinngortitarsuarmi pisuppoq. Sakkortusimangaarmat aqaguani sanneqqangaarami pisussinnaanngilaq. Ataataga nuannaartorinerpaasama ilagaat, angutimik allamik pinngortitamik inunnillu taamak ataqqinnitsigisumik naapitsinikuunngisaannarpunga. Illit nammineerlutit puuluki økologiskeq aallaanissaa takorloorsinnaaviuk? Nettomut nersussuup neqaanik manninnillu økologiskinik pisiniarnak.
Piniarnerup nuannequtaasa ilaat tassaavoq anaanaga nuannaartoq, ulloq naallugu pisaqarsimanitsinnik pissangalluni utaqqisimasoq takussallugu. Pisaqarsimaguttami ukiornissaanut qerititsivimmi nerisassaateqalissaagut. Anaanaga aavariaqataaneq ajorpoq, uteraangattali aattuisuusarluni. Qasugaluaraangamiluunniit ikiuutaajuarpoq. Anaanama pitsaassusaa nallerneqarsinnaanngilaq. Ilaquttat asanninnermik ataatsimoornermillu pingaartitsinerpaat inooqatigaakka. Anaanama qatanngutikka pimisut piuaannarnikuuai, inuunitsinnilu najuussimanngikkaluarpat taamak ingerlalluartigisimanaviarata ilimagisarpara. Anaanama aamma ilinniartinnikuuanga aqagussaq nutaajuaannartoq. Ippassaq pisut allanngortissinnaanngilavut – siumuinnaq isigisinnaavugut. Anaanaga arnaavoq tunniutiinnanngisaannartoq. Qanorluunniit ajortigigaluaruma aaliangiussinikkaanissannik ilinniartinnikuuaanga. Kalaalerpassuit allat assigalugit isumassuisuuvoq, taamaattoq aamma eqqaanissaa pingaartippara, inuuninnimi arnani pingaarnersaavoq.
Taartumi Qaamaneq
Nunarsuarmi Kalaallit Nunaat nunani kusanarnersaasa ilagaat, nassuiagassaanngitsumillu pinngortitaqarluni.
Takorlooruk Arsarnerit qitittut
Silaannaq mingueqqinnaaq
Qilak qilammi takunngisaannakkannik Nipaassuaq killitsinnartumik nipaattoq
Ilulissat illorsuartut angitigisut Eqqissisimaneq iluunngartoq
Inuunerullu kusanarsinnaanerattut Kalaallit Nunaat aamma taartumik qulisimasinnaavoq. Ilaqutariit arlariit alianartunik nalaataqartarput. 12-inik ukioqarlunga pisoq eqqaamasanni nuannersuunngilaq. Ilutinni nalunngisara ilaquttanilu angalaarlutik ajutoorput. Iluliaminermut aporlutik tamarmik angallammiit miloriussaasimapput. Ilaquttani ipillutik ajunaartut isigisimavai. Kisiartaalluni aniguivoq. Nunaqqataasut tapersersuinertik takutikkusullugu aningaasanik katersipput, ullorli taanna nukappiaqqap annaasai taarserneqarsinnaanngillat. Inuunerup qanoq peqqarniitsigisinnaaneranut takussutissaavoq.
Inuuneq artornarlunilu sapernarsinnaagaluaqisoq seqineq nuiuarpoq. Inuiaqatigiit ikitsut 56.000-iinnaagatta immitsinnut ilisarisimaqaagut. Taamatut pisoqaraangat tamatta eqqugaasarpugut, ikeqaagummi. Taamaammat ataatsimoornissarput pisariaqarluinnarpoq. Nukappiaqqap misigisaa eqqarsaatigisaqaara, oqaluttuarineranilu oqariartuutigerusuppara avatangiiserput ajunngitsorpassuarnik ulikkaaraluarluni inuuneq allanngoriataarsinnaammat.
Qoorortooq apersortittumut nuannaarutaasinnaaqisoq, aamma aliasunnermik pilersitsisinnaavoq. Kalaallit Nunaanni agguaqatigiissillugu imminut toquttartut nunarsuarmi amerlanerpaat ilagaat. Inuit tamarmik imminut toqunnikumik nalunngisaqarput, uangami aamma. Iliveqarfiit anersaanik inuusuttunik ulikkaalertupallattarput.
Aniguiffissatut isigineqanngisaannassaaq, allanimmi periarfissaqartuaannarpoq. Pissutsit taamaattut paquminaraluartut inuusuttuunera tulluusimaarutigisaqaara, inuunermi sakkortusinnaagaluaqisoq ilagisartakkamma inuunerup nuannertuuneranik takutittuarpaannga. Inuuneq misigisaqarfiuvoq, nakkarfeqanngikkaangattalu qaqisinnaaneq ajorpugut. Taamaammat inuuneq unamminaraluaraangat imminut asanissaq pingaaruteqarpoq. Kalaaliusugut atugarliuutinik aqqusaagaqarnikooqaagut, sulili nikorfavugut.
Ingasaqaagut
Ammallutalu alapernaappugut Inussiarnersuuvugut
Pingasunik oqaaseqarpugut Akuutitsillaqqippugut
Piorsarsimassutsikkut pisuuvugut Ataatsimoorpugut
Pinngortitamut avatangiisitsinnullu nalimmassarnikuuvugut, taava asasara “tikeraaq”, tikilluaqqusaangaarputit, naligiimmilli immitsinnut isigaluta naapitta. Tasiorlutit naalagaaffeqatigiinnerup kusanassusai alannguilu uanga isigisakka takutissinnaaqaakka.
“Kalaalikasittummi” imaluunniit “”Eskimuupalaaq imerajuttoq ”-tut, nammineersinnaanngitsutut isigineqartaraluarluta, inuuvugut tulluusimaartut asanninnermik ataqqinninnermillu ulikkaartut.
Gud Bevare Danmark
Kalaallit Nunaallu
Fortællingen bor her:
Inuusuttut kalaallisut tunuliaqutallit oqaluttuaat / Fortællinger af unge med grønlandske rødder
Taakku[Kalaallit] oqaluttuaapput katersat, inuusuttuniit kalaallisut tunuliaqutalinniit allanneqarnikut. Unneqqarillutik sapiillutillu Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu, nunallu akornanni inuusuttuuneq pillugu oqaluttuarfigivaatigut – piorsarsimassutsit marluk, oqaatsit marluk piviusullu marluk akornanni kiggisimaffimmi.
De[Grønlandske] er en samling fortællinger skrevet af unge med grønlandske rødder. Med ærlighed og mod lukker de os ind i livet som ung i og mellem Grønland og Danmark - i spændet mellem to kulturer, to sprog og to virkeligheder.
Bogen har til formål at give ordet til unge med grønlandsk baggrund, fordi mange ikke genkender sig selv i de eksisterende fortællinger om Grønland og grønlændere i den offentlige debat.
Deres perspektiver og erfaringer er ofte overset eller underrepræsenterede, og derfor er det afgørende, at de selv får mulighed for at definere kollektive fortælling om, hvordan det er at være ung med grønlandsk baggrund – gennem deres individuelle fortælling fortalt på deres egne præmisser.
.jpeg)
Fortællinger af unge med ensomhedserfaringer
De Ensomme er en bog skabt af og med unge, som føler sig eller har følt sig ensomme. En følelse, der rammer os, når vores sociale behov ikke bliver dækket, og som dukker op på forskellige tidspunkter fra person til person.
I Danmark er der mange unge, der føler sig langvarigt ensomme. Der er så mange, at der er tale om et kendetegn ved den nuværende ungdomsgeneration, der går på tværs af aldersgrupper i ungdommen.
Derfor har vi bedt en række unge om at sætte ord på den ensomhed, de har følt. Det er der kommet 22 vigtige og personlige fortællinger ud af.
Fortællinger af unge uden job eller uddannelse
I Danmark er der ca. 45.000 unge, som hverken er i job eller under uddannelse. Fra tid til anden bliver de omtalt som “restgruppen” – en statistisk betegnelse, som har til hensigt at generalisere problemet, men som virker stigmatiserende for de unge, der omtales. For hvordan er man til gavn, hvis man bare er til overs?
I De Resterende fortæller unge, hvordan de oplever at være uden for uddannelse og arbejde. Med hudløs ærlighed tager de os med til møder med kommunen, indvier os i det svære parforhold, åbner døren til psykiatrien og deler deres tanker og erfaringer med det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked.
Det er vigtigt, at der er fokus på at løse de problemer, som forfatterne i denne bog taler om. Men hvis problemerne reelt skal løses, er man nødt til at sætte sig ind i unges virkelighed, så man faktisk forstår, hvad det er, man forsøger at løse.
Fortællinger af unge uden tag over hovedet
Hver tredje hjemløse i Danmark er under 30 år. Men hvornår er man egentlig hjemløs? Og hvordan finder man hjem, hvis man ikke har et?
De Hjemløse er en række historier fortalt af unge, der har oplevet hjemløshed. Her beskriver de, hvordan det er at gå igennem ungdommen med hjemløsheden på ryggen. Vi er med på arbejdspladsen, uddannelsesstedet, hos kommunen, i parforholdet, psykiatrien og misbruget. Men vi er også med i livet efter hjemløsheden, i kritikken af det samfund, som skulle have hjulpet, og i forventningerne til fremtiden.
Fortællingerne i De Hjemløse viser, at der er mange måder at være hjemløs på, når man er ung. De åbner øjnene for en side af sagen, du måske ikke var bekendt med, ikke kendte omfanget af, eller hvis spor du ikke har bidt mærke i før.
Fortællinger af unge med kronisk sygdom
Hvad tænker man om sin fremtid, når man bliver førtidspensionist, før man er fyldt 30? Skal man fortsætte med at forfølge de drømme, som ens krop eller sind sætter grænser for?
I De Kronisk Syge møder du unge med kronisk sygdom. De fortæller om deres liv med alle de spørgsmål, som sygdommen rejser. Hver og én udgør deres personlige fortællinger unikke vidnesbyrd, der kan gøre Danmarks sundhedsvæsen, uddannelsessystem og alle os andre klogere på, hvordan man skaber det bedste samfund for unge med kronisk sygdom.
”Det kan give dig et andet perspektiv på, hvordan det er at være det her menneske: Hvordan er det at være dig? For du er ikke bare et tal i en bog eller en sygdom på en liste. Du er et menneske, der har en historie og en fed energi.” - Skrivemakker
Fortællinger af unge med anbringelsesbaggrund
Hvad betyder en anbringelse for unges nutid og fremtid? Et spørgsmål, der er helt umuligt at svare på, medmindre man selv har prøvet at blive anbragt. Og selv der, er det svært.
I De Anbragte fortæller unge om deres anbringelse i barndommen og ungdommen. Levende og ærligt beskriver de deres opvækst, mens de reflekterer over, hvad anbringelsen har betydet for dem.
Forfatterne har alle oplevet biologiske forældre, som har haft svært ved at håndtere forældreskabet. Men når du dykker ned i bogens fortællinger, vil du opleve en overflod af nuancer og perspektiver, som illustrerer, at hver forfatter gemmer på sin helt egen historie.
Fortællinger af unge, der er flygtet til Danmark
Hvad sker der, når ens ungdomsliv pludselig bliver udfordret ved, at basale ting som personlig sikkerhed og et tag over hovedet forsvinder? Hvad tænker de unge om deres fortid, nutid og fremtid, når de bliver nødt til at flygte fra deres hjem?
I 2015 søgte flere end to millioner mennesker asyl i Europa – flere end tre gange så mange som året før. Det har påvirket indbyggerne i Europa og er også grundlaget for en lang række forestillinger og fordomme om flygtninge.
De Flygtede er barske og bevægende fortællinger om unges ukuelige tro på fremtiden, og om at skabe en bedre tilværelse end den, de er flygtet fra. Bogen er først og fremmest en række individuelle fortællinger, men det er – i sagens natur – også en bog om flygtningesituation i den tid, hvor den blev skrevet. Og om den i dag.
Fortællinger af unge, der insisterer på at have en stemme
Alt for mange danske unge tør ikke deltage i samfundsdebatten. For gør det alligevel nogen forskel?
I De Engagerede hører vi fra nogle af de unge, der gerne vil blande sig. Dem, der samler mennesker for at skabe noget. De benytter sig allerede af alverdens talerør, skriver debatindlæg, holder foredrag, stiller sig op på ølkasser og råber. Her har vi samlet dem til ét stort brøl.
For der er heldigvis unge, der ikke kan holde sig tilbage. De har en ild, indignation eller begejstring, der gør, at de engagerer sig i samfundet. De engagerede er alle de unge, der ikke kan lade være. De bygger samfund op nedefra, og der er mange af dem. De er flittige, travle og stærkt inspirerende.
Fortællinger af det danske uddannelsessystems frafaldne unge
Knap 340.000 unge gennemførte en ungdomsuddannelse i 2019. Næsten 57.000 af dem faldt fra. Hvorfor gjorde de det?
I De Frafaldne fortæller unge, hvordan det opleves at droppe ud af sin ungdomsuddannelse. Fortællingerne nuancerer uddannelsesdebatten, der ofte handler om dem, der klarer sig godt – dem med huen, fremtidsmulighederne og den gode historie.
Vi må ikke kun lade dem, der gennemfører, skrive historien. Der gemmer sig et væld af indsigter blandt dem, som ikke klarer sig igennem ungdomsuddannelserne. Fortællingerne kan anspore dem, der skal forme fremtidens uddannelsessystem, men vigtigst af alt illustrerer de, hvor menneskeligt – og afgørende – det er at ændre kurs.